Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold

Forfatter: Harald Høffding

År: 1887

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: København

Sider: 417

UDK: 17 Høf gl.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 440 Forrige Næste
XL. Statens Forfatning. 395 saa med Folket og ville formaa at vinde Folkets Tillid, i hvilken de ville se en af de aller vigtigste Betingelser for at kunne udrette noget. 5. Selv den frieste Forfatning kan dog ikke være ganske simpel og usammensat, hvis den skal holde sig. Der er to indbyrdes modsatte Farer, som den er udsat for, og som maa forebygges ved særegne Indretninger. Den ene Fare bestaar i, at de uvilkaarlige Tilskyndelser, de Fordomme og Lidenskaber, der raade hos den store Mængde, umiddelbart komme til at slaa over i Handling uden at være prøvede og lutrede gennem rolig og alsidig Over- vejelse. Staten kommer da til at føre en Instinkt- eller Driftspolitik, ikke en Villiespolitik. Atter her (smign. f. Ex. XXXIX, 1) viser sig Vigtigheden af, at der til Veje bringes et Mellemrum mellem Tilskyndelse og Handling. Folket maa, lige som det enkelte Individ, kunne vise Selvbeherskelse, maa kunne hæmme uvilkaarlige Tilskyndelser, for at Overvejelse kan finde Sted. En saadan Selvbeherskelse er en væsentlig Egenskab ved enhver Karakter, og at Folket har Karakter, skal netop vise sig ved, at ikke det enkelte Øjebliks Ind- skydelser og Tilskyndelser, men stadige og fast grundede Tanker og Følelser bestemme dets Færd. (Smign. III, 4—7 og XI, 8—9). Fordi intet kan blive gyldigt i Staten uden Folkets Villie, derfor behøver ikke Folkets øjeblikkelige Til- skyndelser strax at træde over i Virkeligheden. En Tids- afstand mellem Drift og Beslutning er nødvendig. Folket maa gennem sin Forfatning beskyttes mod sine egne Overilelser. Den Erfaring og den Sagkundskab, der findes inden for Folket, maa faa Lejlighed til at gøre sig gældende, før Af- gørelsen sker. Hvorledes dette Maal kan naas i det enkelte Folks Forfatning, vil for største Delen bero paa Folkets Hi- storie. Som et enkelt Exempel skal blot nævnes, at de nordamerikanske Fristater ved den Maade, hvorpaa Forholdet mellem udøvende og lovgivende Magt og mellem de to Kamre er ordnet, og ved den uafhængige Stilling, der er givet den højeste Domstol, have udviklet en Forfatning, som — paa Grund af de Garantier, den i den omtalte Henseende frem- byder — har vundet Anerkendelse selv hos dem, der se med meget stor Betænkelighed paa »folkeligt Regimentes« Udvik-