Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold

396 XL. Statens Forfatning. ling*). — Det maa vel mærkes, at hvad der trænger til at hæmmes ved Besindelsens og Overvejelsens Hjælp, ikke blot kan være Utaalmodighed og ustyrlig Trang til Forandring, men ogsaa konservativ Inerti. Der kan være Fordomme, Egoisme, Sneverhed i den folkelige Betragtningsmaade, som først efter Haanden vige for klarere Indsigt og friere Tanker. Vigtige og vel begrundede Reformer kunne støde paa Mod- stand hos den store Mængde, der i sin Antipati mod de nye Ideer maaske endog, i hvert Tilfælde for en Tid, foretrækker et frihedsfjendsk Regimente. Folkeafstemningernes Historie i Frankrig afgiver oplysende Exempler herpaa. Jesuiterne i Lucern fandt i Fyrrerne deres Regning ved at appellere til en almindelig Folkeafstemning. Den ved den sveitserske For- bundsforfatning af 1874 indførte Appel til Folket (Referendum) har vist sig at være en meget konservativ Institution. Et folkeligt Regimente er ikke uden videre et Fremskridtsregi- mente. En anden, helt modsat Fare er den, at der under en paa politisk Frihed grundet Forfatning skal blive overvejet, for- handlet og talt for meget og for længe, saa at der ikke villes og handles med den Energi, som er nødvendig for Statens Bestaaen og Fremgang. Mellemrummet, der har vist sig at være saa nødvendigt, breder sig altsaa her for meget.**) Denne Fare vil dog, lige som den foregaaende, forminskes, jo mere der raader et Tillidsforhold mellem Folket og dets Regering. Kun saa længe Mistanke og Frygt for Overgreb fra Magthavernes Side gør sig gældende, vil man søge at ind- skrænke den udøvende Magt saa meget som muligt. Hvor derimod et Tillidsforhold udvikler sig, vil der ogsaa være Redebonhed til at stille saa megen Magt til Regeringens Raadighed, som er nødvendig til at løse de foreliggende Op- *) Henry Maine: Popular Government. London 1885. — Det er karakteristisk, at den Forfatter, der med størst Sagkund- skab og Talent i de senere Aar har udtalt sig’ mod Demokra- tiet som Regeringsform, ikke er langt fra at betragte den nordamerikanske Forfatning som et Ideal. **) Ogsaa her have vi en psykologisk Parallel. Smign. Psykologi p. 389 ff.