Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold
Forfatter: Harald Høffding
År: 1887
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: København
Sider: 417
UDK: 17 Høf gl.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
XL. Statens Forfatning.
397
gaver. Uden et saadant Tillidsforhold kan ingen fri Stat være
en stærk Stat, og kan egentlig slet ingen Stat være en stærk
Stat. — Men det er, som allerede tidligere (XXXVIII, 7
Slutning) bemærket, netop her det viser sig, at enhver Stat
er en Nødstat. Det rette Forhold mellem Magt og Frihed vil
først gennem mange Svingninger og Kampe, — Kampe, i
hvilke der kan være Skyld paa begge Sider, — tilnærmelses-
vis kunne bringes til Veje.
6. Det er, hvor politisk Frihed raader, Majoriteten af
Vælgerne i Landet, der kommer til at bestemme Sagernes
Afgørelse. Dette kan ikke være anderledes. Naar der skal
træffes en Afgørelse, er det rimeligere, at Minoriteten retter
sig efter Majoriteten, end omvendt. Det eneste, Minoriteten
med Billighed kan fordre, er at faa Lejlighed til frit at ud-
tale sine Anskuelser og fremføre sine Grunde. Mi-
noriteten maa have Lov at forsøge paa at overbevise Majori-
teten og derved selv at blive Majoritet. Derfor er det af stor
Betydning, at Minoriteterne blive repræsenterede, og Tanken
om Forholdstalvalgmaaden, som viser den mest praktiske Vej
hertil, vil gribe mægtig ind i den fremtidige politiske Udvik-
ling. En virkelig Repræsentation af Folket vil kun derved
bringes i Stand.
Alt stort og godt er først udgaaet fra Enkeltmænd og
har fundet sin første Pleje i mindre Kredse. (Se XXXVIII,
5). Men deri ligger ingen Indvending mod Majoritetens Be-
rettigelse til at bestemme den endelige Afgørelse. Ingen En-
keltmand og ingen Minoritet kan fordre umiddelbart og øje-
blikkeligt Herredømme for sine Ideer. De kunne det saa
meget mindre, som jo ikke en Gang Majoritetsn har Ret til
øjeblikkelig at sætte sin Villie igennem. Et Minoritets-
herredømme vilde være et værre Tyranni end et Majoritets-
herredømme. Ti det er jo tilfældigt, hvem Minoriteten
kommer til at bestaa af, saa man har ikke Lov at antage,
at det altid skulde være de bedste og klogeste. Og Minoriteten
kan lige saa vel være radikal som konservativ. Men det vil
i alle Tilfælde være flere, der maa bøje deres Villie og deres
Fornuft, naar Minoriteten regerer. — Naturligvis kan Minori-
teten have Retten paa sin Side. Den Art tragisk Konflikt
kan lige saa lidt undgaas her, som den f. Ex. kan undgaas i