Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold

Forfatter: Harald Høffding

År: 1887

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: København

Sider: 417

UDK: 17 Høf gl.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 440 Forrige Næste
XL. Statens Forfatning. 397 gaver. Uden et saadant Tillidsforhold kan ingen fri Stat være en stærk Stat, og kan egentlig slet ingen Stat være en stærk Stat. — Men det er, som allerede tidligere (XXXVIII, 7 Slutning) bemærket, netop her det viser sig, at enhver Stat er en Nødstat. Det rette Forhold mellem Magt og Frihed vil først gennem mange Svingninger og Kampe, — Kampe, i hvilke der kan være Skyld paa begge Sider, — tilnærmelses- vis kunne bringes til Veje. 6. Det er, hvor politisk Frihed raader, Majoriteten af Vælgerne i Landet, der kommer til at bestemme Sagernes Afgørelse. Dette kan ikke være anderledes. Naar der skal træffes en Afgørelse, er det rimeligere, at Minoriteten retter sig efter Majoriteten, end omvendt. Det eneste, Minoriteten med Billighed kan fordre, er at faa Lejlighed til frit at ud- tale sine Anskuelser og fremføre sine Grunde. Mi- noriteten maa have Lov at forsøge paa at overbevise Majori- teten og derved selv at blive Majoritet. Derfor er det af stor Betydning, at Minoriteterne blive repræsenterede, og Tanken om Forholdstalvalgmaaden, som viser den mest praktiske Vej hertil, vil gribe mægtig ind i den fremtidige politiske Udvik- ling. En virkelig Repræsentation af Folket vil kun derved bringes i Stand. Alt stort og godt er først udgaaet fra Enkeltmænd og har fundet sin første Pleje i mindre Kredse. (Se XXXVIII, 5). Men deri ligger ingen Indvending mod Majoritetens Be- rettigelse til at bestemme den endelige Afgørelse. Ingen En- keltmand og ingen Minoritet kan fordre umiddelbart og øje- blikkeligt Herredømme for sine Ideer. De kunne det saa meget mindre, som jo ikke en Gang Majoritetsn har Ret til øjeblikkelig at sætte sin Villie igennem. Et Minoritets- herredømme vilde være et værre Tyranni end et Majoritets- herredømme. Ti det er jo tilfældigt, hvem Minoriteten kommer til at bestaa af, saa man har ikke Lov at antage, at det altid skulde være de bedste og klogeste. Og Minoriteten kan lige saa vel være radikal som konservativ. Men det vil i alle Tilfælde være flere, der maa bøje deres Villie og deres Fornuft, naar Minoriteten regerer. — Naturligvis kan Minori- teten have Retten paa sin Side. Den Art tragisk Konflikt kan lige saa lidt undgaas her, som den f. Ex. kan undgaas i