Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold
Forfatter: Harald Høffding
År: 1887
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: København
Sider: 417
UDK: 17 Høf gl.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
III. Etikens Principer og Metode.
33
alle Livets Trin og kan derfor ikke gaa ud fra en Distinktion
mellem ydre og indre, lavere og højere Velfærd. En saadan
Distinktion er jo allerede en Vurdering og kan altsaa først
finde Sted, naar Vurderingsprincipet er givet. De Misforstaalser,
Velfærdsprincipet (eller som dets vigtigste Forkæmper, Ben-
tham, kalder det: Principet om den størst mulige Lykke for
det størst mulige Antal Mennesker) har været Genstand for,
skrive sig for en stor Del fra, at man ikke har holdt sig dette
for Øje. — Dog er der ogsaa et andet Punkt, som tydeligere
betegnes ved Ordet Velfærd end ved andre Udtryk, man kunde
bruge. Det peger nemlig hen paa en total Tilstand. Øje-
blikkelige Lyst- og Ulystfølelser ere intet sikkert Kriterium
paa, hvorledes den hele Tilstand er. Efter en psykologisk
Hypotese ere Lyst og Ulyst ganske vist som Regel Udtryk
for Livets Fremgang eller Tilbagegang: Smerte er .Tegn paa
en begyndende Opløsning af Livet, Lyst paa dettes normale
og harmoniske Udfoldelse. (Smign. min Psykologi 2 Udg.
VID, 2. 3). Men af de enkelte isolerede Lyst- og Ulyst-
følelser kan intet sikkert sluttes; heller ikke en blot Opsum-
mering af dem vilde føre til Maalet. Der maa derimod søges
en Sammenhæng mellem Følelserne og den hele Karakter, den
reale Enhed i Bevidstheden, som de høre til. Ligeledes maa
de enkelte Individers Lyst- eller Ulystfølelse betragtes i
Sammenhæng med den hele sociale Tilstand. Den saa kaldte
Utilitarianisme, den især af Bentham grundlagte etiske Skole,
der har den store Fortjeneste med Energi at have gjort Vel-
færdsprincipet gældende, har skadet sin Sag ved at lægge en
psykologisk Teori til Grund, der opløser Bevidstheden i en
Sum af Fornemmelser og Følelser og Samfundet i en Sum af
Individer. Den Betydning, Følelsen af Lyst og Ulyst har for
den varige og omfattende Velfærd, kan ikke udtømmes ved et
simpelt Regnestykke. — Det følger af sig selv, at Bevisbyrden
paahvilei’ den, der fordrer Opgivelse af en Lystfølelse i det
enkelte Øjeblik eller hos det enkelte Individ: der maa paa-
vises de Interesser, til Fordel for hvilke Opofrelsen finder
Sted (smign. § 4).
12. Velfærdsprincipet forsyner os ingenlunde med en
Tryllenøgle, der kan lukke op overalt uden videre. Det er
en Misforstaaelse af, hvad et Princip er, naar man mener, at
Høffding: Etik. 3