Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold

34 III. Etikens Principer og Metode. det med ét Slag klarer alle de enkelte Tilfælde for os. Vi søge Principer, netop fordi de enkelte Tilfælde kunne være saa indviklede og sammensatte, at vi kun faa nogenlunde Overblik ved at gaa ud fra visse bestemte Forudsætninger. Og uagtet den filosofiske Etik er en praktisk Videnskab, til- fredsstiller den dog ogsaa en teoretisk Interesse: nemlig den at forstaa Vurderingen af Handlingerne. En saadan For- staaelse bliver umulig, naar vi ikke — gennem mange Mellem- led maaske — gaa tilbage fra den indviklede historiske Sammen- hæng, i hvilken hver enkelt Handling foreligger, til et almindeligt Princip, der i og for sig ikke indeholder andet end den Aand og Retning, i hvilken den etiske Vurdering skal gaa. Den filosofiske Etik opstiller som Hypotese den Paastand, at dette bestemte Princip er det, der ligger til Grund for Vurderingen, og det kommer da an paa, om denne Hypotese kan fastholdes og gennemføres. Velfærdsprincipet staar i Etiken som Aarsags- principet i Erkendelsesteorien. Hverken teoretisk eller praktisk give de almindelige Principer os fuldstændige Løsninger af de specielle Problemer. Læren om Principerne stilles vel forx’est ved den syntetiske eller systematiske Fremstilling af en Viden- skab, men deri ligger ikke, at de ere fundne først; tvertimod findes de fra først af ved Analyse af visse fremtrædende Fænomener og opstilles saa hypotetisk som Forudsætninger for de specielle Forklaringer. Den filosofiske Etiks Ræsonnement maa ikke forvexles med den Maade, paa hvilken vi under den praktiske Over- vejelse drøfte, om en Handling skal foretages. Under den praktiske Overvejelse ledes vi af Instinkter og Drifter, af Motiver, der for en stor Del ikke komme fuldstændig frem i vor Bevidsthed, af Tanker og Følelser, hvis første Udspring vi ikke drøfte. Vi ledes af den »positive Moralitet«, i hvilken vi have levet os ind, og som for en stor Del er et Arvegods i Slægten. Den etiske Kunst gaar forud for den etiske Viden- skab; denne søger dels at paavise, dels at berigtige de Prin- ciper, af hvilke hin ubevidst ledes. Den teoi’etiske Reflexion vil naturligvis ofte virke berigtigende og lutrende tilbage paa den praktiske Overvejelse; derfor er fuldstændig Diskussions- frihed om etiske Spørgsmaal af saa overordentlig stor Be- tydning.