Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold

Forfatter: Harald Høffding

År: 1887

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: København

Sider: 417

UDK: 17 Høf gl.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 440 Forrige Næste
III. Etikens Principer og Metode. 35 13. Naar Hensynet til den største og mest omfattende Velfærd skal være Principet for al etisk Begrundelse, saa kan det naturligvis ikke selv etisk begrundes. Hvis det virkelig er det rette etiske Princip, saa træder først med dets — ubevidste eller bevidste — Anerkendelse den etiske Betragt- ningsmaade i Kraft, og der kan ikke føres nogen etisk Diskus- sion med den, der negter det. Kun ad indirekte Vej kan der være Tale om en Begrundelse af selve Principet. For saa vidt nemlig den, der negter vort Princips Gyldighed, selv op- stiller andre Principer, kan man søge at godtgøre, at disse forudsætte hint og logisk set ere afledede i Forhold til det. Dette vilde være den eneste frugtbare Maade, paa hvilken Debatten kunde føres mellem Kants og Benthams Skole. Denne Vej er Henry Sidgwick med stor Dygtighed slaaet ind paa i sit Værk »The Methods of Ethics«. Han gaar der endnu videre og søger at vise, hvorledes den i det moderne Evropa herskende moralske Tradition kun finder sin fulde Forklaring, naar man tænker sig den opstaaet under Indflydelse af en ubevidst Utilitarianisme. Spredte Bud og Afgørelser kunne bringes i indbyrdes Sammenhæng, og den Tvivl og Ubestemthed, der kan herske med Hensyn til Afgørelsen af enkelte Spørgs- maal, kan overvindes, naar man lægger Velfærdsprincipet til Grund. Ligeledes vinde vi derved en Forklaring, hvorfor visse Dyder til visse Tider og hos visse Folkeslag have spillet en særlig fremtrædende Rolle. Men overfor den, der resolut stiller sig paa Individualismens (end sige paa Øjeblikssuverænitetens) Standpunkt, hjælper dette som sagt ikke. Disse Standpunkter ere, saa længe de ere konsekvente, logisk uangribelige. Det samme gælder over for dem, der kun udstrække Vurderingsprincipet. til at gælde for en snevrere social Gruppe, idet de gøre Familien, Kasten, Nationen, Racen eller Sekten til Et og Alt. Det snevrere Samfund kan derved komme til at staa som Individualist eller Egoist i Forhold til det mere omfattende. Vi kunne paa denne Maade tænke os lige saa mange etiske Systemer, som der er større eller mindre Helheder. Den etiske Verden strækker sig fra Øjeblikket til Menneskeslægten, men mellem disse Yder- punkter gives der mange Punkter, hvor man kan stanse, og ud over hvilke kun den psykologisk-historiske Udvikling fører 3*