Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold
Forfatter: Harald Høffding
År: 1887
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: København
Sider: 417
UDK: 17 Høf gl.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
III. Etikens Principer og Metode.
35
13. Naar Hensynet til den største og mest omfattende
Velfærd skal være Principet for al etisk Begrundelse, saa kan
det naturligvis ikke selv etisk begrundes. Hvis det virkelig
er det rette etiske Princip, saa træder først med dets —
ubevidste eller bevidste — Anerkendelse den etiske Betragt-
ningsmaade i Kraft, og der kan ikke føres nogen etisk Diskus-
sion med den, der negter det. Kun ad indirekte Vej kan
der være Tale om en Begrundelse af selve Principet. For saa
vidt nemlig den, der negter vort Princips Gyldighed, selv op-
stiller andre Principer, kan man søge at godtgøre, at disse
forudsætte hint og logisk set ere afledede i Forhold til det.
Dette vilde være den eneste frugtbare Maade, paa hvilken
Debatten kunde føres mellem Kants og Benthams Skole. Denne
Vej er Henry Sidgwick med stor Dygtighed slaaet ind paa
i sit Værk »The Methods of Ethics«. Han gaar der endnu
videre og søger at vise, hvorledes den i det moderne Evropa
herskende moralske Tradition kun finder sin fulde Forklaring,
naar man tænker sig den opstaaet under Indflydelse af en
ubevidst Utilitarianisme. Spredte Bud og Afgørelser kunne
bringes i indbyrdes Sammenhæng, og den Tvivl og Ubestemthed,
der kan herske med Hensyn til Afgørelsen af enkelte Spørgs-
maal, kan overvindes, naar man lægger Velfærdsprincipet til
Grund. Ligeledes vinde vi derved en Forklaring, hvorfor visse
Dyder til visse Tider og hos visse Folkeslag have spillet en
særlig fremtrædende Rolle.
Men overfor den, der resolut stiller sig paa Individualismens
(end sige paa Øjeblikssuverænitetens) Standpunkt, hjælper dette
som sagt ikke. Disse Standpunkter ere, saa længe de ere
konsekvente, logisk uangribelige. Det samme gælder over for
dem, der kun udstrække Vurderingsprincipet. til at gælde for
en snevrere social Gruppe, idet de gøre Familien, Kasten,
Nationen, Racen eller Sekten til Et og Alt. Det snevrere
Samfund kan derved komme til at staa som Individualist eller
Egoist i Forhold til det mere omfattende. Vi kunne paa denne
Maade tænke os lige saa mange etiske Systemer, som der er
større eller mindre Helheder. Den etiske Verden strækker sig
fra Øjeblikket til Menneskeslægten, men mellem disse Yder-
punkter gives der mange Punkter, hvor man kan stanse, og
ud over hvilke kun den psykologisk-historiske Udvikling fører
3*