Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold
Forfatter: Harald Høffding
År: 1887
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: København
Sider: 417
UDK: 17 Høf gl.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
36
III. Etikens Principer og Metode.
ved de Forandringer, den volder i det menneskelige Følelsesliv.
Et stort Exempel herpaa er den Maade, hvorpaa dei’ som
Følge af den kulturhistoriske Udvikling efter Alexander den
Stores Erobringer opstod en fælles Menneskelighedsfølelse, der
blev Grundlag for en ny Etik.
Med andre Ord: ethvert Princip for Handlingers
Vurdering støtter sig til bestemte psykologisk-
historiske Forudsætninger. Den, der skal anerkende og
for Alvor anvende Principet om den størst mulige Velfærd for
det størst mulige Antal af bevidste Væsener, maa ikke være
Egoist eller Individualist, fanatisk Patriot eller Sekterer, men
maa formaa at følge de menneskelige Handlinger med uinter-
esseret og universel Sympati. Dette er det objektive
Princips subjektive Forudsætning. Afset fra denne
bliver det kun intellektuel Kuriositet, naar man anvender
Principet til Bedømmelse og drager Konsekventser af det.
Det var Benthams Hovedfejl, at han ikke tydelig saa,
at et subjektivt Princip dannede Forudsætningen for det objek-
tive. Han fordrede et objektivt Princip for at kontrollere og
regulere de forskellige subjektive Synsmaader og Paastande
paa det etiske Omraade, og et saadant fandt han i Principet
om størst mulig Lykke for saa mange som muligt. Men den
Subjektivitet (den Samvittighed), der skal reguleres
ved det objektive Princip, ligger stedse selv til
Grund for dette Princips Anerkendelse. En Etik, som
ikke tager dette med i Betragtning, faar stedse en dogmatisk
Karakter, saa fortrinlig end dens Princip maatte egne sig til
Leder under den specielle Diskussion. Den filosofiske
Etik maa udtrykkelig konstatere, hvilket Stand-
punkt den vurderende Subjektivitet staar paa. Vejen
til dette Standpunkt kan, historisk set, være lang og bugtet.
(Smign. »Om Grundlaget for den humane Etik«. Kap. III.
Autoriteten).
14. De etiske Domme vise altsaa stedse — om man end
nok saa meget begrunder dem ved et objektivt Vurderings-
princip — tilbage til et subjektivt Grundlag. De ere
tilsidst Udtryk for en Følelse. — Men om Følelser, siger man,
lader der sig ikke disputere. — Dette er sandt. En Følelse
er et psykologisk Faktum og maa tages som saadant. Men