Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold

Forfatter: Harald Høffding

År: 1887

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: København

Sider: 417

UDK: 17 Høf gl.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 440 Forrige Næste
36 III. Etikens Principer og Metode. ved de Forandringer, den volder i det menneskelige Følelsesliv. Et stort Exempel herpaa er den Maade, hvorpaa dei’ som Følge af den kulturhistoriske Udvikling efter Alexander den Stores Erobringer opstod en fælles Menneskelighedsfølelse, der blev Grundlag for en ny Etik. Med andre Ord: ethvert Princip for Handlingers Vurdering støtter sig til bestemte psykologisk- historiske Forudsætninger. Den, der skal anerkende og for Alvor anvende Principet om den størst mulige Velfærd for det størst mulige Antal af bevidste Væsener, maa ikke være Egoist eller Individualist, fanatisk Patriot eller Sekterer, men maa formaa at følge de menneskelige Handlinger med uinter- esseret og universel Sympati. Dette er det objektive Princips subjektive Forudsætning. Afset fra denne bliver det kun intellektuel Kuriositet, naar man anvender Principet til Bedømmelse og drager Konsekventser af det. Det var Benthams Hovedfejl, at han ikke tydelig saa, at et subjektivt Princip dannede Forudsætningen for det objek- tive. Han fordrede et objektivt Princip for at kontrollere og regulere de forskellige subjektive Synsmaader og Paastande paa det etiske Omraade, og et saadant fandt han i Principet om størst mulig Lykke for saa mange som muligt. Men den Subjektivitet (den Samvittighed), der skal reguleres ved det objektive Princip, ligger stedse selv til Grund for dette Princips Anerkendelse. En Etik, som ikke tager dette med i Betragtning, faar stedse en dogmatisk Karakter, saa fortrinlig end dens Princip maatte egne sig til Leder under den specielle Diskussion. Den filosofiske Etik maa udtrykkelig konstatere, hvilket Stand- punkt den vurderende Subjektivitet staar paa. Vejen til dette Standpunkt kan, historisk set, være lang og bugtet. (Smign. »Om Grundlaget for den humane Etik«. Kap. III. Autoriteten). 14. De etiske Domme vise altsaa stedse — om man end nok saa meget begrunder dem ved et objektivt Vurderings- princip — tilbage til et subjektivt Grundlag. De ere tilsidst Udtryk for en Følelse. — Men om Følelser, siger man, lader der sig ikke disputere. — Dette er sandt. En Følelse er et psykologisk Faktum og maa tages som saadant. Men