Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold

IH. Etikens Principer og Metode. 37 enhver Følelse er knyttet til visse bestemte Forestillinger, af hvilke dens Karakter og Retning afhænger, og disse Fore- stillingers Sammenhæng og Gyldighed kan diskuteres. En saadan Diskussion vil, om end langsomt (smign. min Psykologi. 2 Udg. p. 278. 345), virke tilbage paa Grundlaget. Man vil saaledes kunne vise, med hvor liden Ret Individualisten be- tragter sig som et isoleret og enestaaende Væsen. Man vil kunne paavise det ulogiske i at indskrænke sin Menneske- kærlighed til kun at omfatte menneskelige Væsener af en vis Farve, en vis Afstamning eller en vis Tro. Den fuldstændige Flytning af Tyngdepunktet vil dog først tilvejebringes, naar personlige og historiske Erfaringer virke med. Saaledes er enhver praktisk Videnskab stillet. Betydningen af dens Sætninger beror tilsidst paa en Følelsesinteresse, der dikterer det Formaal, hvortil Midlerne søges. National- økonomien forudsætter Erhversdriften som given, og dens Læresætninger staa og falde med denne Drifts Virken. Den undersøger de Veje og Midler, ved hvilke det af denne Drift satte Formaal kan naas. Og for saa vidt der hos Menneskene røre sig andre Drifter, som faa Indflydelse paa deres Adfærd, saa faa de nationaløkonomiske Sætninger en abstrakt og hypo- tetisk Karakter, gælde kun under en Forudsætning, der i Virkeligheden ikke fuldstændig bekræfter sig. Ja, der maa gaas et Skridt videre. Nationaløkonomien er ikke en af Etiken aldeles uafhængig Videnskab. Den er ikke blot en Lære om Produktionen, men ogsaa en Lære om Fordelingen. Den betragter ikke det økonomiske Omraade som aldeles isolei'et, men ser det i dets Sammenhæng med den almindelige Kultur, og tilsidst med det menneskelige Samfundslivs etiske Formaal. Den nationaløkonomiske Opgave bliver tilsidst den at ordne og lede Produktion og Fordeling saaledes, at en menneskelig Tilværelse blivei’ opnaaelig for saa mange som muligt i Samfundet. Nationaløkonomien er altsaa en etisk Videnskab og liviler tilsidst paa samme Grundlag som den humane Etik. Det samme gælder om Retslæren. Naar man skelner mellem Moral og Ret, er den væsentlige Forskel den, at Rettens Indhold kan gennemføres og virkeliggøres ved ydre Magt, medens det egentlig moralske kræver indre Aner- kendelse og Villiestilslutning. Men kun den bøjer sig for