Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold

38 IH. Etikens Principer og Metode. Magten, der enten anerkender Magtanvendelsen som berettiget eller indser sin egen Afmagt; og paa den anden Side anvendes Magten til Rettens Haandhævelse kun, hvor der er Evne og Villie dertil hos de Personer, hvem det tilkommer. Rets- lærens Sætninger faar derfor ogsaa en abstrakt og hypotetisk Karakter. Der ses endog i den almindelige Retslære bort fra, om Midlerne til Rettens Haandhævelse faktisk ere til Stede. I videste Forstand forstaas nemlig ved Retsforhold saadanne Livsforhold, som egne sig til retslig Ordning. (Smign. Goos: Almindelig Retslæi'e. I. p. 50). Man bygger altsaa paa Ideen om et Samfund, hvor alt hvad der egner sig dertil er retslig ordnet, lige som Nationaløkonomien i mange af sine Sætninger bygger paa Ideen om et Samfund, hvor Erhvervsdriften hersker, og den humane Etik paa Ideen om et Samfund, hvor Menneske- kærlighed (uinteresseret og universel Sympati) hersker og almindelig Velfærd tilstræbes. Og i sidste Instants falder ogsaa for Retslærens, lige som for Nationaløkonomiens Ved- kommende, den bestemte Forskel fra Etiken bort; thi Be- grundelsen af Magtanvendelsen er i Retslæren tilsidst af etisk Natur, idet den søges i Nødvendigheden af, at der dannes en fast, ydre Livsorden med bestemte Grænser for Handlefriheden, for at det etiske Liv og de højere menneskelige Bestræbelser kunne udfolde sig i Ly deraf. Ogsaa Retslæren er altsaa en etisk Videnskab og hviler paa samme Grundlag som den humane Etik. Baade Nationaløkonomi og Retslære have, lige som Etiken, ofte lidt under den Misforstaaelse, at de skulde være rene Fornuftvidenskaber. De have da faaet en dogmatisk og uhi- storisk Karakter, der strider mod deres Natur som praktiske Videnskaber. De forudsætte en Subjektivitet med visse be- stemte Interesser, og den Mulighed er ikke udelukket, at disse Interesser kunne ændres. 15. Dersom man i Etiken kun vilde gaa ud fra det subjektive Princip, Grundlaget, vilde Etiken kun blive en Lære om den etiske Følelse. Da nu enhver Etik dog maa lære noget om hvad der bør gøres, vilde man blive nødt til at udlede Indholdet af Grundlaget. Men naar dette ikke sker saaledes, at der først søges et bestemt Princip, bliver Etiken