Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold
Forfatter: Harald Høffding
År: 1887
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: København
Sider: 417
UDK: 17 Høf gl.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
50
IV. Samvittighedens Teori.
som heller ikke behøve nogen. Det, som de kunne yde, yde
de af ganske Hjerte, uden at de anstille nogen Vurdering af
deres egne eller andres Handlinger. De gaa fuldstændig op i
en Virksomhed, som ganske stemmer med deres Evner og
Drifter, uden nogensinde at tvivle om dens Berettigelse og
Betydning, og uden at deres Iver kølnes. Det kan være Dyrkning
af Kunst eller Videnskab, Virksomhed i Samfundets Tjeneste
eller for deres Families Underhold. Eller de høre til de
lykkelige Naturer, der sprede Lys og Glæde omkring sig blot
ved at være til. Om der gives mange af den Art Mennesker,
er ikke let at sige; men der er intet til Hinder for, at der i
det hele kan gives saadanne. De gøre Lovens Gerninger uden
at have Loven, og hvad skulde Etiken saa have at indvende
derimod? Etiken er til for Livets Skyld, og Livet ikke for
Etikens.
3. Da alle etiske Domme forudsætte Samvittigheden
som psykologisk Grundlag, er den den højeste Autoritet
og Lovgiver, og enhver anden Myndighed, af hvad Art
nævnes kan, er underordnet og afledet i Forhold til den. At
ville gaa ud over sin Samvittighed er at ville gaa ud over sig
selv. Hvor jeg bøjer mig for et andet Menneske, hvis Dom
jeg har større Tillid til end til min egen, er det kun berettiget,
dersom det sker i Kraft af min Samvittighed. Samvittigheden
er ufejlbar, hvis man med dens Ufejlbarhed mener dette, at
den i hvert enkelt Øjeblik er den højeste Dommer.
Men denne Ufejlbarhed er ikke af objektiv Art. Den
højeste etiske Autoritet kan selv vise sig at være paa Vild-
spor. Det er dogmatisk at paastaa med Fichte, at Sam-
vittigheden (hvilken han beskriver som en Følelse af Overens-
stemmelse mellem vort »sande« Jeg og vort virkelige Jeg)
aldrig skuffer os. Ved en saadan Paastand lukker man paa
vilkaarlig Vis Øjnene for nogle af Livets mest tragiske Kon-
flikter. Den reneste og alvorligste Overbevisning kan bero
paa en fuldstændig Vildfarelse. Et aldeles umiddelbart og
ubedrageligt Kendemærke paa Sandheden have vi lige saa lidt
paa det etiske Omraade som paa andre Omraader*). I Sam-
*) Smlgn. om Sandhedskriteriet paa andre Omraader: Psykolog-i
2 Udg. p. 237—254; 394—397.