Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold

Forfatter: Harald Høffding

År: 1887

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: København

Sider: 417

UDK: 17 Høf gl.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 440 Forrige Næste
50 IV. Samvittighedens Teori. som heller ikke behøve nogen. Det, som de kunne yde, yde de af ganske Hjerte, uden at de anstille nogen Vurdering af deres egne eller andres Handlinger. De gaa fuldstændig op i en Virksomhed, som ganske stemmer med deres Evner og Drifter, uden nogensinde at tvivle om dens Berettigelse og Betydning, og uden at deres Iver kølnes. Det kan være Dyrkning af Kunst eller Videnskab, Virksomhed i Samfundets Tjeneste eller for deres Families Underhold. Eller de høre til de lykkelige Naturer, der sprede Lys og Glæde omkring sig blot ved at være til. Om der gives mange af den Art Mennesker, er ikke let at sige; men der er intet til Hinder for, at der i det hele kan gives saadanne. De gøre Lovens Gerninger uden at have Loven, og hvad skulde Etiken saa have at indvende derimod? Etiken er til for Livets Skyld, og Livet ikke for Etikens. 3. Da alle etiske Domme forudsætte Samvittigheden som psykologisk Grundlag, er den den højeste Autoritet og Lovgiver, og enhver anden Myndighed, af hvad Art nævnes kan, er underordnet og afledet i Forhold til den. At ville gaa ud over sin Samvittighed er at ville gaa ud over sig selv. Hvor jeg bøjer mig for et andet Menneske, hvis Dom jeg har større Tillid til end til min egen, er det kun berettiget, dersom det sker i Kraft af min Samvittighed. Samvittigheden er ufejlbar, hvis man med dens Ufejlbarhed mener dette, at den i hvert enkelt Øjeblik er den højeste Dommer. Men denne Ufejlbarhed er ikke af objektiv Art. Den højeste etiske Autoritet kan selv vise sig at være paa Vild- spor. Det er dogmatisk at paastaa med Fichte, at Sam- vittigheden (hvilken han beskriver som en Følelse af Overens- stemmelse mellem vort »sande« Jeg og vort virkelige Jeg) aldrig skuffer os. Ved en saadan Paastand lukker man paa vilkaarlig Vis Øjnene for nogle af Livets mest tragiske Kon- flikter. Den reneste og alvorligste Overbevisning kan bero paa en fuldstændig Vildfarelse. Et aldeles umiddelbart og ubedrageligt Kendemærke paa Sandheden have vi lige saa lidt paa det etiske Omraade som paa andre Omraader*). I Sam- *) Smlgn. om Sandhedskriteriet paa andre Omraader: Psykolog-i 2 Udg. p. 237—254; 394—397.