Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold

Forfatter: Harald Høffding

År: 1887

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: København

Sider: 417

UDK: 17 Høf gl.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 440 Forrige Næste
52 IV. Samvittighedens Teori. kan kontrollere og korrigere sig selv; den senere, mere øvede og erfarne Samvittighed dømmer den tidligere. Netop ved at følge sin bedste Overbevisning i Øjeblikket kan Mennesket i bane sig Vej til en rigtigere Overbevisning, som lærer ham, at hvad der i Beslutningens Øjeblik stod for ham som det bedste dog var urigtigt og fordærveligt. Saa længe der handles efter bedste Overbevisning, er Menneskets Indre sundt, hvorledes det saa end forholder sig med Handlingens objektive Karakter; og denne indre Sundhed var den Spire, af hvilken den rigtigere Indsigt kunde udvikle sig. Derfor maa ogsaa fra et etisk Syns- punkt en fordærvelig Handling, der udførtes i den Overbevisning, at den var god, sættes over en god Handling, der udførtes i den Overbevisning, at den var slet. I første Tilfælde var selve Kilden ren, i sidste Tilfælde var den fordærvet. I den personlige Inderlighed, med hvilken det, der betragtes som sandt og godt, fasthol des og udøves, ligger det Punkt, paa hvilket det ene Individ, bedst forstaar det andet, den ene Slægt bedst kan sympatisere med den anden. Paa de ydre Handlingers og Livsformers Omraade ere Forskellighederne og Modsæt- ningerne ofte saa store, at Forstaaelse er umulig. Kun den, der har Mod til at fejle, kan udrette noget stort. Villigheden til at udsætte sig for en saadan Vild- farelse, er Villighed til at lide for Sandheden. Det er ikke heller de kolde og sneverhjertede, men de, der have Begej- string for det sande og gode, der fejle paa denne Maade. Hvo intet vover, intet vinder. Men Samvittighedens Evne til at korrigere sig selv bliver kun udviklet, naar der kan findes et bestemt Princip eller Kriterium for Vurderingen. Et saadant kan Samvittigheden naturligvis ikke lade sig foreskrive ude fra; det maa udspringe af Samvittighedens egen Natur. Jeg har allerede søgt at vise (se III, 10—15), at naar Samvittigheden bestemmes ved en uinteresseret og universel Sympati, er Velfærdsprincipet det eneste Kriterium, der kan være Tale om. Det udtrykker ikke andet end hvad der ligger i det Formaal, som en Person- lighed, der er besjælet af Sympati, maa stille sig. Den etiske Udvikling vil dog neppe nogensinde gaa for sig uden atter og atter gentagne Konflikter mellem subjektiv og objektiv Etik. Lige som det er en uendelig Opgave, der