Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold
Forfatter: Harald Høffding
År: 1887
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: København
Sider: 417
UDK: 17 Høf gl.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
52
IV. Samvittighedens Teori.
kan kontrollere og korrigere sig selv; den senere, mere øvede
og erfarne Samvittighed dømmer den tidligere. Netop ved at
følge sin bedste Overbevisning i Øjeblikket kan Mennesket
i bane sig Vej til en rigtigere Overbevisning, som lærer ham,
at hvad der i Beslutningens Øjeblik stod for ham som det bedste
dog var urigtigt og fordærveligt. Saa længe der handles efter
bedste Overbevisning, er Menneskets Indre sundt, hvorledes
det saa end forholder sig med Handlingens objektive Karakter;
og denne indre Sundhed var den Spire, af hvilken den rigtigere
Indsigt kunde udvikle sig. Derfor maa ogsaa fra et etisk Syns-
punkt en fordærvelig Handling, der udførtes i den Overbevisning,
at den var god, sættes over en god Handling, der udførtes i den
Overbevisning, at den var slet. I første Tilfælde var selve Kilden
ren, i sidste Tilfælde var den fordærvet. I den personlige
Inderlighed, med hvilken det, der betragtes som sandt og
godt, fasthol des og udøves, ligger det Punkt, paa hvilket det
ene Individ, bedst forstaar det andet, den ene Slægt bedst
kan sympatisere med den anden. Paa de ydre Handlingers
og Livsformers Omraade ere Forskellighederne og Modsæt-
ningerne ofte saa store, at Forstaaelse er umulig.
Kun den, der har Mod til at fejle, kan udrette noget
stort. Villigheden til at udsætte sig for en saadan Vild-
farelse, er Villighed til at lide for Sandheden. Det er ikke
heller de kolde og sneverhjertede, men de, der have Begej-
string for det sande og gode, der fejle paa denne Maade.
Hvo intet vover, intet vinder.
Men Samvittighedens Evne til at korrigere sig selv bliver
kun udviklet, naar der kan findes et bestemt Princip eller
Kriterium for Vurderingen. Et saadant kan Samvittigheden
naturligvis ikke lade sig foreskrive ude fra; det maa udspringe
af Samvittighedens egen Natur. Jeg har allerede søgt at
vise (se III, 10—15), at naar Samvittigheden bestemmes ved
en uinteresseret og universel Sympati, er Velfærdsprincipet
det eneste Kriterium, der kan være Tale om. Det udtrykker
ikke andet end hvad der ligger i det Formaal, som en Person-
lighed, der er besjælet af Sympati, maa stille sig.
Den etiske Udvikling vil dog neppe nogensinde gaa for
sig uden atter og atter gentagne Konflikter mellem subjektiv
og objektiv Etik. Lige som det er en uendelig Opgave, der