Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold
Forfatter: Harald Høffding
År: 1887
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: København
Sider: 417
UDK: 17 Høf gl.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
IV. Samvittighedens Teori. 53
er stillet vor teoretiske Videnskab, nemlig at forklare os
Virkeligheden ved Aarsagsprincipets Hjælp, saaledes er det
ogsaa en uendelig Opgave, der er stillet os paa det etiske
Omraade, nemlig at vurdere alle Handlinger og Livsforhold
efter Velfærdsprincipets Krav.
4. I nøje Sammenhæng med Begrebet Autoritet staar
Begrebet Sanktion. Autoriteten byder eller forbyder, men
det er Sanktionen, der lader Budd et eller Forbuddet staa ved
Magt. Sanktionen bestaar i den Lyst eller Smerte, som
knyttes til Befalingens Overholdelse eller Overtrædelse, den
Løn eller Straf, man paadrager sig ved sin Handling, det
Himmerige eller det Helvede, man ved Handlingen nærmer sig til.
Kun hvor Autoriteten selv er en ydre, staar Sanktionen
i dette udvortes Forhold til Handlingen. Og i denne udvortes
Form har den ikke nogen umiddelbar etisk Betydning.
Handlingens etiske Karakter beror subjektivt set paa dens
Udspring af det inderste Sindelag, objektivt set paa dens Overens-
stemmelse med Velfærdsprincipet. Hvilken etisk Betydning
kunde det have, om der dertil føjedes en Lyst eller en Smerte,
som ikke udsprang af selve Handlingen? Fordi jeg handler
godt nu, hvorfor skal jeg saa i et følgende Øjeblik opnaa en
Lystfølelse? Fordi jeg handler ondt nu, hvorfor skal jeg saa
i et senere Øjeblik lide en Smerte? Der er etisk set intet
selvindlysende heri. Hele Forestillingen om Løn og Straf
hører hjemme i Pædagogiken, ikke i Etiken. Det kan være
fornødent til Opdragelse, at Løn og Straf forøge den Magt,
som Følelsen af Handlingens Værd og Betydning ikke altid
besidder i tilstrækkelig Grad. Men det er ingen umiddelbar
etisk Nødvendighed. Naar man paastaar, at Tanken om
Gengældelsen er en i sig selv klar Tanke, saa er det, fordi
man ledes af et Instinkt (til Hævn eller til Tak), hvis etiske
Berettigelse og Nødvendighed ikke fra først af er given. Det
selvindlysende er meget ofte det blinde. Det uvilkaarlige i
Tilskyndelsen gør, at man ikke spørger efter Grunde, og saa
mener man, at der heller ikke behøves Grunde.
Den ydre Sanktion, som bestaar i Løn og Straf, kan som
sagt kun være opdragende. Den etiske Sanktion maa være
en indre. Den kan kun bestaa i den handlendes Følelse af
Harmoni og Enhed med sin egen højeste Overbevisning, af