Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold
Forfatter: Harald Høffding
År: 1887
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: København
Sider: 417
UDK: 17 Høf gl.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
56
IV. Samvittighedens Teori.
End ikke Troen paa et Fremskridt inden for Erfaringens
Verden bør man tillægge en absolut Værdi for Etiken. En
saadan Tro kan det, teoretisk set, have sin Vanskelighed at
hævde. Men selv om den ikke skulde staa sin Prøve, selv
om den sejrende Tendents i Verdensløbet gik Etiken imod,
vilde der derfor ikke rokkes ved de etiske Principer. Op-
gaverne vilde blive andre. Der vilde blive større Anvendelse
for Medlidenhed og Resignation; men hvor det etiske Sindelag
var til Stede, vilde man holde med den besejrede Sag, skønt
Guderne holdt med Sejrherrerne. Den etiske Værdi beror
ikke paa den blotte Magt. Den, som følger sin Samvittighed,
kan naturligvis kun gøre det, fordi den er det stærkeste i
ham selv; men han gør det ikke, fordi den er det stærkeste
i Verden. Legenden om Kristoforus, der vilde tjene den
stærkeste, er derfor uetisk, som saa mange Legender. Om
Verdensudviklingen ender (hvis den i det hele taget ender)
som en Tragedie eller som en Komedie, kunne vi ikke vide
noget om, og i hvert Tilfælde forandrer den, der lyder Sam-
vittighedens Lov, ikke derfor noget i sin Rolle. Vor Etik er
de Vejfarendes Etik (Ethica viatorum). Vi se Vejen aaben for
os, men dens Ende kende vi ikke. Derimod vide vi, at
vi kunne komme videre, selv om vi ikke skulde kunne gaa
den til Ende; og vi vide, at Standsning er Tilbagegang og
Død.
I selve den Kendsgerning, at Samvittigheden er opstaaet og
har udviklet sig inden for den menneskelige Verden, have vi
dog et Vidnesbyrd om, at der virker værdifulde Kræfter i
Tilværelsen. Der er her, selv om det er i en forsvindende
Krog af Universet, bleven en Magt til, som kan bære Livet
og ikke er bange for at udtale sin Dom om det. Vi leve
derfor ikke blot »paa Muligheder«, men paa en virkelig
Grundvold, som vi søge at gøre stedse bredere og stærkere.
Det etiske Liv er en Kamp for et Rige, som er i sin Vorden,
som vil kunne voxe, og hvis Skæbne staar i nøjeste Sammen-
hæng med alt hvad der giver Livet Værdi og Betydning.
Til denne Betragtning trækker Etiken sig tilbage og lader
de dogmatiske og spekulative Diskussioner gaa deres egen
Gang.