Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold

Forfatter: Harald Høffding

År: 1887

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: København

Sider: 417

UDK: 17 Høf gl.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 440 Forrige Næste
56 IV. Samvittighedens Teori. End ikke Troen paa et Fremskridt inden for Erfaringens Verden bør man tillægge en absolut Værdi for Etiken. En saadan Tro kan det, teoretisk set, have sin Vanskelighed at hævde. Men selv om den ikke skulde staa sin Prøve, selv om den sejrende Tendents i Verdensløbet gik Etiken imod, vilde der derfor ikke rokkes ved de etiske Principer. Op- gaverne vilde blive andre. Der vilde blive større Anvendelse for Medlidenhed og Resignation; men hvor det etiske Sindelag var til Stede, vilde man holde med den besejrede Sag, skønt Guderne holdt med Sejrherrerne. Den etiske Værdi beror ikke paa den blotte Magt. Den, som følger sin Samvittighed, kan naturligvis kun gøre det, fordi den er det stærkeste i ham selv; men han gør det ikke, fordi den er det stærkeste i Verden. Legenden om Kristoforus, der vilde tjene den stærkeste, er derfor uetisk, som saa mange Legender. Om Verdensudviklingen ender (hvis den i det hele taget ender) som en Tragedie eller som en Komedie, kunne vi ikke vide noget om, og i hvert Tilfælde forandrer den, der lyder Sam- vittighedens Lov, ikke derfor noget i sin Rolle. Vor Etik er de Vejfarendes Etik (Ethica viatorum). Vi se Vejen aaben for os, men dens Ende kende vi ikke. Derimod vide vi, at vi kunne komme videre, selv om vi ikke skulde kunne gaa den til Ende; og vi vide, at Standsning er Tilbagegang og Død. I selve den Kendsgerning, at Samvittigheden er opstaaet og har udviklet sig inden for den menneskelige Verden, have vi dog et Vidnesbyrd om, at der virker værdifulde Kræfter i Tilværelsen. Der er her, selv om det er i en forsvindende Krog af Universet, bleven en Magt til, som kan bære Livet og ikke er bange for at udtale sin Dom om det. Vi leve derfor ikke blot »paa Muligheder«, men paa en virkelig Grundvold, som vi søge at gøre stedse bredere og stærkere. Det etiske Liv er en Kamp for et Rige, som er i sin Vorden, som vil kunne voxe, og hvis Skæbne staar i nøjeste Sammen- hæng med alt hvad der giver Livet Værdi og Betydning. Til denne Betragtning trækker Etiken sig tilbage og lader de dogmatiske og spekulative Diskussioner gaa deres egen Gang.