Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold

Forfatter: Harald Høffding

År: 1887

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: København

Sider: 417

UDK: 17 Høf gl.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 440 Forrige Næste
58 IV. Samvittighedens Teori. undersøge, om en saadan Hypotese kan forenes med de etiske Principer. Se vi nu nærmere paa Udviklingshypotesen, da hviler denne, naar den anvendes paa det menneskelige Liv, paa en Grundtanke, der er saa langt fra at stride mod Etikens For- udsætninger, at den netop maa siges at være en af disse, den Tanke nemlig, at menneskelig Udvikling, saa snart den er mere end blot fysisk Væxt, kun bliver mulig ved, at der vækkes bestemte Ønsker og Drifter, der kunne virke som be- vægende Kræfter. Den største Hindring for Udvikling, ja endog for den blotte Bestaaen, er Sløvhed og Ligegyldighed. Ved de rent elementære Former for menneskelig Udvikling er det Nøden, som driver fremad; men under Udviklingens Gang opstaar der Fornødenheder, som ere rettede mod mere end den blotte Selvopholdelse. Kun hvor ingen Trang, ingen Drift rører sig, og hvor ingen kan vækkes, er Haabet ude. Kun den stræbende kan reddes. Denne Sandhed, som idea- listiske Opfattelser saa ofte have proklameret i mere eller mindre vage Former, er ved den moderne Udviklingshypotese kun lagt gs nærmere og mere indtrængende, om man vil: mere brutalt, paa Sinde. Det er ikke ligegyldigt, om vi med Bevidsthed og Villie arbejde med paa Udviklingen eller ikke. Selve Driften til etisk Vurderen og etisk Handlen er en af de Kræfter, der virke med til at bestemme Udviklingens Gang og Retning. Netop naar vi antage, at denne Drift har udviklet sig efter bestemte Naturlove, maa det være os klart, at den ikke er i Strid med Udviklingshypotesen. Den er ganske vist i sine friere og højere Former vaagnet sent og har endnu ikke øvet sin fulde Indflydelse. Den er i Vorden, men netop derfor har den Fremtiden for sig. Skønt den moderne Udviklingshypotese saa stærkt har betonet de ydre Omstændigheders Indflydelse, saa hævder den dog ogsaa, at denne Indflydelse i hvert enkelt Tilfælde nær- mere bestemmes og begrænses ved de indre Betingelser, med hvilke ethvert Væsen træder ud i Kampen for Tilværelsen. Jo højere et levende Væsen staar, des mere formaar det at gribe aktivt ind i denne Kamp. Og Udviklingshypotesen fører endog lige frem over i Etiken ved at vise os, hvorledes