Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold

IV. Samvittighedens Teori. 59 Tilværelseskampen paa højere Trin bliver en fælles Kamp for Bevarelsen og Udviklingen af det menneskelige Liv. Naar Talen er om Kampen for Livet, er man tilbøjelig til kun at tænke paa dens mest elementære og brutale Former. Men Livet har mange Former og Trin, og Kampen for Livet faar derfor ogsaa i det enkelte en meget forskellig Karakter. Den, som arbejder i Videnskabens og Kunstens Tjeneste, eller den, som kæmper for at holde sig oppe og ikke fornegte, hvad han anser for ret, kæmper lige saa vel for Livet som den, der klamrer sig til den nøgne Existents og følger det fysiske Selvopholdelsesinstinkt. *) Det er den specielle Etiks Sag at vise, hvilken Værdi de forskellige Livstrin og Livsformer have i Forhold til hverandre. 7. Udviklingshypotesen fører ikke blot over i Etiken; den fører hos nogle af sine mest optimistiske Repræsentanter endog ud over Etiken. I Følge Spencer har den etiske Følelse kun sin Plads i en Mellemperiode af Menneskehedens Udvikling, en Mellemperiode, som vi natui’ligvis ere langt fra at have gennemløbet. AI Øvelse bevirker, at Handlingerne kunne foretages med mindre og mindre Modstand og Vanske- lighed og med mindre og mindre udtrykkelig Opmærksomhed og Villiesanspændelse. Anvendes dette paa det etiske Liv, nødes vi til at antage, at der i den menneskelige Natur efter Haanden opsamles saa megen »organisk Moralitet« eller uvil- kaarlig Evne og Trang ti] rigtig Handlen, at en særlig etisk Følelse ikke længere gør sig gældende og heller ikke vil være nødvendig, fordi der vil være bragt Harmoni til Veje mellem Menneskets Instinkter og det, som Hensynet til Slægtens Velfærd fordrer. Hvad der forhen maatte gøres til Genstand for et udtrykkeligt Pligtbud, udøves nu instinktmæssig og uden at Overlæg behøves. **) Den virkelige Menneskenatur vilde altsaa da have faaet en saa ideal Karakter, at Sam- vittighedens Tid var forbi. Etiken kan i og for sig ikke have noget at indvende imod den Antagelse, at dens Tid en Gang vil være forbi. Hvis den dør en lykkelig Død, det vil sige, afløses af en fuldkommen *) Smign. »Om Grundlaget for den humane Etik« p. 80—32. **) Data of Ethics, p. 128. 275.