Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold

IV. Samvittighedens Teori. 61 underordnes et mere omfattende, uden at denne Forskel eller Modsætning mellem et lavere og et højere behøver at føles som Tvang. Tvangsfølelsen kan falde bort, uden at Pligt- følelsens Tid dermed er forbi. 8. Kan man gøre mere end sin Pligt? Kan man ind- lægge sig Fortjeneste ved at overtræffe den Fordring, som etisk kan stilles? — Dette Spørgsmaal kan kun besvares med ja fra et Standpunkt, der tænker sig den etiske Fordring stillet ude fra til Mennesket, enten fra en overnaturlig Auto- ritet eller fra andre Mennesker; en saadan ydre Fordring eller Forventning kan man overtræffe, men ikke Samvittighedens indre Fordring. Katolicismen svarer ja. Den skelner mellem Bud og Raad. Ved ikke blot at lyde Buddene, men ogsaa følge Raadene indlægger Mennesket sig en særegen, over- skydende Fortjeneste. Den populære Etik., som er tilbøjelig til at tænke sig den etiske Lov i større eller mindre Lighed med en juridisk Lov, fastholder ligeledes Forskellen mellem det pligtmæssige og det fortjente. Og det samme er Tilfældet med saadanne Etikere, der ere tilbøjelige til at gøre den etiske Fordring til Et med det, som Samfundet eller den of- fentlige Mening kan fordre (Mill og Bain)*). Det er ikke let at se, hvorledes man, naar man ikke bliver staaende ved en saadan udvortes Opfattelse af den etiske Lov, vil kunne fastholde Forskellen mellem Pligt og Fortjeneste. Den, hos hvem Samvittigheden er tilstrækkelig udviklet, maa føle det som sin Pligt at gøre alt hvad han formaar for at fremme Velfærd i Verden, og selv om han gaar ud over det Maal, som andre eller endog han selv havde stillet, saa er det kun Tegn paa, at Maalet ikke var stillet tilstrækkelig højt. Man maa ikke forvexle det, som visse Mennesker vente eller fordre, med det, som virkelig kan naas. Selv den højeste Opofrelse, et Menneske kan øve, er hans simple Pligt, naar den under de foreliggende Forhold virkelig er gavnlig og mulig. Den populære Etik holder sig til et vist sædvanemæssigt Jevnmaal, er glad, naar det naas, og beundrer hvad der gaar ud der over. Det kan være pæda- *) Smign. mit Skrift: »Den engelske Filosofi i vor Tid«. Køben- havn 1874. p. 82 f.