Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold

 62 IV. Samvittighedens Teori. gogisk rigtigt at knytte særligt Bifald (»Fortjeneste«) til Handlinger, der gaa ud over det sædvanlige; men den, der udøver en saadan Handling, har dog kun det rette Sindelag, naar han føler, at han blot har gjort sin Pligt, og at han stod som den, der ikke kunde andet. Selv om man af pædagogiske Grunde vil fastholde hin Forskel mellem Bud og Raad, vil Forskellen stedse være re- lativ: hvad der paa et lavere Udviklingstrin staar som noget, der tilraades, men ikke fordres, er maaske paa et højere Ud- viklingstrin en af de mest elementære etiske Fordringer. For den Vilde kan det være en fortjenstlig Handling at skaane den overvundne og afvæbnede Fjende; men det hører til de elementære Bud i civiliserede Nationers Etik. V. Villiens Frihed. 1. Den etiske Vurdering opstaar fra først af som et Følelsesudbrud. Men den har sin blivende Betydning ved sin motiverende, villiesbestemmende Kraft. Derved bliver den selv en medvirkende Aarsag til Udvikling hen imod den højeste Velfærd. Det er af stor Vigtighed at fastholde dette, at Samvittigheden selv er en Aarsag. Ti derved indtager man det rette Standpunkt over for det saa ofte drøftede Spørgsmaal, hvor vidt Etiken kan gaa ind. paa at anerkende Aarsagslovens Gyldighed for det menneskelige Villiesliv. Man vil da kunne indse, at Etiken ikke blot ikke behøver at fordre nogen Indskrænkning i Aarsagslovens Gyldighed, men at en saadan Indskrænkning vilde være til Skade for Etiken selv, ja endog gøre den umulig. Det er jo en hyppig Paastand, at al sand Etik staar og falder med den Antagelse, at den menneskelige Villie ikke, i hvert Tilfælde ikke helt igennem er Aarsagsloven underlagt. Der kan, mener man, kun være Tale om moralsk An- svar, naar Mennesket kan begynde en Aarsagsrække absolut