Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold

64 V. Villiens Frihed. gaar jeg maaske ikke ud, fordi jeg frygter for at blive over- faldet af en lurende Fjende. Jeg gør i saadanne Tilfælde ikke hvad jeg har Lyst til, jeg føler en Hindring, som gør, at jeg ikke handler med Sindets hele og fulde Tilslutning. »Du bygger dig et Hus«, siger Augustinus, »fordi du ellers ikke vilde have nogen Bolig. Det er da Nødvendigheden, ikke din frie Villie, som faar dig til at ville«. Den »frie« Villie be- tegne vi i denne Betydning ofte i daglig Tale som vor »gode« Villie. At jeg ikke gør noget med min »gode« Villie, vil sige, at jeg gør det nødig, gør det, men med en stærk Ulyst- følelse, gør det, fordi jeg foretrækker et mindre Onde for et større Onde. Den, som udleverer sine Penge til Røveren, der truer ham paa Livet, gør det med velberaad Hu og ved en bevidst Villiesakt; men han kan sige: »jeg har villet det — men af Tvang« (coactus volui, som en gammel romersk Jurist allerede træffende har udtrykt det).*) d. For det fjerde kan Villiens »Frihed« betyde Villiens Evne, Kraft og Dygtighed. Det drejer sig her om, hvor meget Villien kan udrette, ikke om, hvor vidt den er af- hængig eller uafhængig af hvad der er gaaet forud. Man kan være Indeterminist, altsaa mene, at Villien ikke er betinget ved noget forudgaaende, og dog antage, at denne aarsagsfrie Villie spiller en saare lille Rolle i Verden. Og man kan være Determinist, altsaa mene, at Villien helt igennem er betinget ved hvad der gaar forud, og dog antage, at denne aarsagsbesteinte Villie spiller en overordentlig stor Rolle i Verden. I den berømte Strid mellem Augustinus og Pe- lagius drejede det sig snarere om Villiens (den naturlige Menneskevillies) Kraft og Dygtighed end om Villiens Forhold til den Sætning, at enhver Ting har sin Aarsag. Det gjaldt jo om at afgøre, om Mennesket trænger til overnaturlig Hjælp for at handle godt, — altsaa om den menneskelige Natur raadede over tilstrækkelige Motiver, ikke om der i det hele taget behøvedes Motiver. Det samme Stridspunkt gen- optoges som bekendt paa Reformationstiden. I den augs- burgske Konfession (I, 18) bruges da ogsaa Ordene Kraft ) Smign. Jhering: Der Zweck im Recht. I. 2. Aufl. p. 17.