Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold

Forfatter: Harald Høffding

År: 1887

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: København

Sider: 417

UDK: 17 Høf gl.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 440 Forrige Næste
V. Villiens Frihed. 65 eller Evne (vis) og Frihed (libertas) enstydige. — Hvor let man kan forvexle denne Betydning af Ordet med den først nævnte (Aarsagsfriheden), ses af den Brug, Indeterministerne hyppig gøre af Ordet »Evne«. De tale da om Friheden som Evne til a.t begynde absolut forfra. Men dersom de skelne mellem selve den virkelige Begyndelse og Evnen til at be- gynde, saa bliver jo Villien, den virkelige Villen, alligevel af- hængig, nemlig af sin »Evne«. Efter den strenge indetermi- nistiske Tankegang maa der intet gaa forud for den »frie« Villen, ikke en Gang Evnen. Skal der nemlig forbindes nogen Mening med Ordet Evne, saa betyder det de Betingelser i vor Natur, som maa være til Stede, for at vi kunne udføre en vis Virksomhed. Evne til at ville kan jo dog fornuftigvis kun betyde de indre Betingelser, for at en Villen kan indtræde. e. Meget hyppig forstaar man ved Villiens »Frihed« Valgfrihed, Evne til at vælge. Et Valg forudsætter ingen- lunde Aarsagslovens Ugyldighed. Det forudsætter kun, at man har Forestillinger om forskellige mulige Handlinger, som man overvejer, det vil sige, sammenligner indbyrdes. Afgørel- sen af, hvilken af Handlingerne der skal udføres, beror da ikke paa øjeblikkelig Tilskyndelse eller isolerede Affekter, men bestemmes gennem en indre Debat mellem en Mangfol- dighed af Forestillinger og Følelser. »Frihed« betyder her ikke Modsætningen til Nødvendighed, men Modsætningen til Blindhed. Gennem Valgfriheden lægger en dybere, mere sammensat Nødvendighed sig for Dagen end i den af øje- blikkelige Affekter og Drifter fremkaldte Handling. Den »frie« ViUie betyder her den modne, selvbevidste Villie, som dog i Valgets Øjeblik siger: »Jeg kan ikke andet!« Den, som kun kender én Mulighed, kan ikke vælge, »har intet Valg«. Aarsagen til, at han kun kender én Mulighed, kan være meget forskellig. Det kan være begrænset Erfaring, Forsømmelse i at bruge de Erfaringer, han har gjort, øje- blikkelig Uoplagthed, Lidenskab, Svækkelse eller ligefrem Sindssygdom. Af saadanne Aarsager kan det ogsaa forklares, naar de forskellige Muligheder under Overvejelsen ikke frem- stille sig med den Grad af Tydelighed, de ellers vilde have. Men alt dette gaar forud for Valget. Om et Valg kan finde Sted, beror altsaa paa hvad der forud er foregaaet. Valg- Hø ffding: Etik. 5