Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold
Forfatter: Harald Høffding
År: 1887
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: København
Sider: 417
UDK: 17 Høf gl.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
V. Villiens Frihed.
65
eller Evne (vis) og Frihed (libertas) enstydige. — Hvor let
man kan forvexle denne Betydning af Ordet med den først
nævnte (Aarsagsfriheden), ses af den Brug, Indeterministerne
hyppig gøre af Ordet »Evne«. De tale da om Friheden som
Evne til a.t begynde absolut forfra. Men dersom de skelne
mellem selve den virkelige Begyndelse og Evnen til at be-
gynde, saa bliver jo Villien, den virkelige Villen, alligevel af-
hængig, nemlig af sin »Evne«. Efter den strenge indetermi-
nistiske Tankegang maa der intet gaa forud for den »frie«
Villen, ikke en Gang Evnen. Skal der nemlig forbindes nogen
Mening med Ordet Evne, saa betyder det de Betingelser i vor
Natur, som maa være til Stede, for at vi kunne udføre en vis
Virksomhed. Evne til at ville kan jo dog fornuftigvis kun
betyde de indre Betingelser, for at en Villen kan indtræde.
e. Meget hyppig forstaar man ved Villiens »Frihed«
Valgfrihed, Evne til at vælge. Et Valg forudsætter ingen-
lunde Aarsagslovens Ugyldighed. Det forudsætter kun, at
man har Forestillinger om forskellige mulige Handlinger, som
man overvejer, det vil sige, sammenligner indbyrdes. Afgørel-
sen af, hvilken af Handlingerne der skal udføres, beror da
ikke paa øjeblikkelig Tilskyndelse eller isolerede Affekter,
men bestemmes gennem en indre Debat mellem en Mangfol-
dighed af Forestillinger og Følelser. »Frihed« betyder her
ikke Modsætningen til Nødvendighed, men Modsætningen til
Blindhed. Gennem Valgfriheden lægger en dybere, mere
sammensat Nødvendighed sig for Dagen end i den af øje-
blikkelige Affekter og Drifter fremkaldte Handling. Den
»frie« ViUie betyder her den modne, selvbevidste Villie, som
dog i Valgets Øjeblik siger: »Jeg kan ikke andet!«
Den, som kun kender én Mulighed, kan ikke vælge, »har
intet Valg«. Aarsagen til, at han kun kender én Mulighed,
kan være meget forskellig. Det kan være begrænset Erfaring,
Forsømmelse i at bruge de Erfaringer, han har gjort, øje-
blikkelig Uoplagthed, Lidenskab, Svækkelse eller ligefrem
Sindssygdom. Af saadanne Aarsager kan det ogsaa forklares,
naar de forskellige Muligheder under Overvejelsen ikke frem-
stille sig med den Grad af Tydelighed, de ellers vilde have.
Men alt dette gaar forud for Valget. Om et Valg kan finde
Sted, beror altsaa paa hvad der forud er foregaaet. Valg-
Hø ffding: Etik. 5