Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold
Forfatter: Harald Høffding
År: 1887
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: København
Sider: 417
UDK: 17 Høf gl.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
66
V. Villiens Frihed.
friheden strider ikke mod Determinismen, og det er ikke om
den, at Striden staar.
f. Endelig kan Ordet Frihed betegne Villien som den,
der ledes af etiske Motiver. I denne Betydning af Ordet
er kun den gode fri. Der forudsættes her en saadan aandelig
Udvikling og Øvelse, at Samvittigheden kan komme til at
spille en afgørende Rolle ved enhver Overvejelse og Beslut-
ning. Men dette forudsætter aabenbart igen, at der bestaar
en psykologisk Aarsagssammenhæng. Ved Opfordring eller
Anledning til Handling maa da i Kraft af Lovene for Fore-
stillingernes Forbindelse med hverandre og med Følelserne
Samvittigheden kunne vækkes.*) Frihed betyder her, at visse
Tanker og Følelser ere bievne herskende og have fortrængt
andre. Frihed staar her i Modsætning til Trældom under
sanselige og egoistiske Drifters og Lidenskabers Herredømme.
Under Tiden kalder man dette for den sande eller den højere
Frihed. Denne Betydning af Ordet er den ældste; den stammer
fra Sokrates, og den anvendes af Augustinus, Spinoza o. fl.
Den har aldeles intet med Striden mellem Determinisme og
Indeterminisme at gøre.
Det er kun den først nævnte Betydning, som vi i denne
Sammenhæng have Brug for, saa betydningsfulde de øvrige
ogsaa kunne være i andre Henseender.
3. Det indrømmes vel nu af de fleste, at det ikke er
teoretiske, men praktisk-etiske Motiver, som føre til at paa-
staa, at vor Villie ikke er Aarsagsloven underlagt. Hvis man
betragtede Villien blot som Psykolog eller Historiker, vilde
man neppe falde paa at opstille en saadan Paastand. Der
vilde stadig være mange Villiesytringer, som man ikke kunde finde
nogen Forklaring af; men deri vilde ikke ligge nogen Grund
til at paastaa, at de ingen Aarsag havde. Derimod mener
man, at en saadan Paastand er en nødvendig Forudsætning
for Etiken. Skulde det nu virkelig forholde sig saaledes?
Skulde vi være nødte til at anerkende en saadan Disharmoni
mellem vor intellektuelle og vor etiske Natur, at vi for ikke
at fornegte det etiskes Gyldighed maatte fornegte den Grund-
*) Psykologi p. 184. 348. 378 f. 402.