Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold
Forfatter: Harald Høffding
År: 1887
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: København
Sider: 417
UDK: 17 Høf gl.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
V. Vil lien s Frihed.
67
sætning, i Kraft af hvilken Tilværelsen ene kan blive for-
staaelig for os? — Vi maa i det mindste se os vel for, inden
vi gaa ind paa en saa fortvivlet Opfattelse. Det er ikke
alle, hvem det falder saa ganske let at skyde Aarsagspostu-
latet bort og opstille andre Postulater i Stedet, omtrent som
man affører sig sin daglige Frakke for at iføre sig en Sel-
skabskjole.
Jeg vil da forsøge at godtgøre Indeterminismens*) Uhold-
barhed og at vise, at Determinismen endog er en uundværlig
Forudsætning for Etiken.
a. Indeterminismen sønderriver Baandet mellem Individet
og Slægten, ja, mellem Individet og hele den øvrige Tilværelse.
Individet staar ikke længere som et ejendommeligt Led i Til-
værelsens store Sammenhæng, men rives ud af denne netop
paa de mest afgørende Punkter. Det bliver derfor umuligt
for Indeterminismen at opfatte Tilværelsen som en Helhed.
Enhver dybere gaaende filosofisk eller religiøs Anskuelse bliver
umulig. Den eneste religiøse Anskuelse, som er forenelig med
Indeterminismen, er Polyteismen; ti ethvert Væsen, som ab-
solut kan begynde en Aarsagsrække. er en lille Gud, et ab-
solut Væsen, og vi faa altsaa lige saa mange Guder som
»frie« Mennesker. Maaske bryder man sig heller ikke saa
meget om en saadan Helhedsopfattelse. Men den her frem-
førte Betragtning har dog sin Betydning, især naar der pole-
miseres mod Determinismen som en ugudelig eller antireligiös
Lære. Dersom man opfatter Guddommen som et absolut og
almægtigt Væsen, bliver Antagelsen af en aarsagsfri Villie
hos endelige Væsener ligefrem selvmodsigende. Og hvis man
protesterer herimod og hævder, at vi. her staa over for et
*) I vor egen Litteratur er Indeterminismen bleveu hævdet af
Heegaard (Om Intolerance. 1878), Wilkens (Sociologi.
1882), Kroman (Vor Naturerkendelse. 1883), H. Scharling
(Kristelig Sædelære. 1884). — Naar man (som den sidste
Forfatter) mener, at der gives en »højere Formidling« af De-
terminisme og Indeterminisme, da er jeg ude af Stand til at
diskutere dette Spørgsmaal, simpelt hen, fordi jeg ikke kan
forbinde nogen Mening- med det. Enten gælder Aarsagsloven
for Villien, eller den gælder ikke. Hvilket tredie kan der
gives ?
5*