Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold

V. Vil lien s Frihed. 67 sætning, i Kraft af hvilken Tilværelsen ene kan blive for- staaelig for os? — Vi maa i det mindste se os vel for, inden vi gaa ind paa en saa fortvivlet Opfattelse. Det er ikke alle, hvem det falder saa ganske let at skyde Aarsagspostu- latet bort og opstille andre Postulater i Stedet, omtrent som man affører sig sin daglige Frakke for at iføre sig en Sel- skabskjole. Jeg vil da forsøge at godtgøre Indeterminismens*) Uhold- barhed og at vise, at Determinismen endog er en uundværlig Forudsætning for Etiken. a. Indeterminismen sønderriver Baandet mellem Individet og Slægten, ja, mellem Individet og hele den øvrige Tilværelse. Individet staar ikke længere som et ejendommeligt Led i Til- værelsens store Sammenhæng, men rives ud af denne netop paa de mest afgørende Punkter. Det bliver derfor umuligt for Indeterminismen at opfatte Tilværelsen som en Helhed. Enhver dybere gaaende filosofisk eller religiøs Anskuelse bliver umulig. Den eneste religiøse Anskuelse, som er forenelig med Indeterminismen, er Polyteismen; ti ethvert Væsen, som ab- solut kan begynde en Aarsagsrække. er en lille Gud, et ab- solut Væsen, og vi faa altsaa lige saa mange Guder som »frie« Mennesker. Maaske bryder man sig heller ikke saa meget om en saadan Helhedsopfattelse. Men den her frem- førte Betragtning har dog sin Betydning, især naar der pole- miseres mod Determinismen som en ugudelig eller antireligiös Lære. Dersom man opfatter Guddommen som et absolut og almægtigt Væsen, bliver Antagelsen af en aarsagsfri Villie hos endelige Væsener ligefrem selvmodsigende. Og hvis man protesterer herimod og hævder, at vi. her staa over for et *) I vor egen Litteratur er Indeterminismen bleveu hævdet af Heegaard (Om Intolerance. 1878), Wilkens (Sociologi. 1882), Kroman (Vor Naturerkendelse. 1883), H. Scharling (Kristelig Sædelære. 1884). — Naar man (som den sidste Forfatter) mener, at der gives en »højere Formidling« af De- terminisme og Indeterminisme, da er jeg ude af Stand til at diskutere dette Spørgsmaal, simpelt hen, fordi jeg ikke kan forbinde nogen Mening- med det. Enten gælder Aarsagsloven for Villien, eller den gælder ikke. Hvilket tredie kan der gives ? 5*