Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold

68 V. Villiens Frihed. ’»Mysterium«, saa maa man se til, hvorledes man kan skelne mellem Mysterium og Selvmodsigelse*). b. En tydelig Forvexling af to forskellige Betydninger af Ordet Frihed begaa Indeterministerne, naar de snart udtrykke sig saaledes, at Villien ingen Aarsag har, snart saaledes, at vi selv ere Aarsag til vore Villiesakter. Den anden, fjerde og femte Betydning sammenblandes her med den første. Ti naar »vi selv« ere Aarsag til vore Villiesakter, saa er vor Villie ikke aarsagsfri, men har sin Aarsag i vor Natur. »Vi selv« ere i hvert Øjeblik noget aldeles bestemt. Vore bestemte Tanker og Følelser, Anlæg, Instinkter og Drifter røre sig hos os, og i dem maa Villiesakternes Udspring søges. De to Be- greber: Selvbestemmelse og Aarsagsfrihed, der ofte betragtes som identiske, ophæve i Virkeligheden hinanden, saa snart man med Ordet »Selv« forbinder en bestemt Mening, lige- gyldigt hvilken. Indeterministen svarer maaske hertil: »Jeg mener netop, at vi i Aarsagsrækken maa stanse ved Mennesket selv. Gaa vi videre, og lade ogsaa hans Villie [og Væsen?] have en Aarsag, saa kommer jo den sidste Aarsag til hans Beslutning til at ligge langt ud over ham selv; altsaa er han selv ikke Aarsag«. Hertil er kun at svare, at paa denne Maade vilde der slet ingen Aarsager gives i Verden. Det vilde da ikke være Lynet, der slog Manden ihjæl, men de Aarsager (Luftens Elektricitet o. s. v.), der fremkaldte Lynet; men disse vilde igen ikke egentlig være Aarsager til Lynet — o. s. v. i en uendelig Række. Denne Betragtning har sin Interesse; men hvorfor anvender man den kun over for Villien? — Enhver *) Det er neppe historisk rigtigt, naar Kroman (Vor Natur- erkendelse p. 256) mener, at den antireligiöse Følelse i Reglen har taget Parti for Determinismen. Man kunde snarere paastaa det modsatte; i det mindste have de rationalistiske Retninger gerne taget Parti for Indeterminismen (smlgn. Pelagius over for Augustinus, Erasmus over for Luther, Arminianerne over for de ortodoxe Kalvinister). Naar Kroman selv udtaler, at en mate- matisk Verdensformel er umulig, hvis Mennesket har fri Villie (p. 257), saa maa han ogsaa indrømme, at det er selvmodsigende paa en Gang at tro paa en alvidende Gud og at antage Villiens Aarsagsfrihed. Ti den alvidende Gud maa være summus mathe- maticus og kunne forudsige alt med absolut Nøjagtighed.