Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold

V. Villiens Frihed. 69 Ting og ethvert Væsen i Verden er baade Virkning og Aarsag. Jo ejendommeligere og rigere udstyret et Væsen er, des flere Betingelser forudsætter det, og des flere Virkninger kan der fremgaa af det. Det vil vise sig, at Etiken meget godt kan, ja at den maa antage denne Betragtningsmaade. c. Dersom Villiesakten eller en Del af den ikke er Aarsagsloven underlagt, staar den som noget isoleret og tilfældigt i Forhold til den hele Personlighed. Den bliver ikke Kød af dennes Kød, Blod af dennes Blod. Det er ikke blot Tilværelsen, Indeterminismen ikke kan opfatte som et Hele; heller ikke i den enkelte Personlighed kan Sammenhængen bevares. Det er en underlig Skæbne, Indeterminismen her frister. Den mener at hævde Menneskets Værdighed over for Determinismen, som efter dens Paastand gør Mennesket til en blot Maskine, — og saa kommer den selv til at gøre Mennesket til noget, som er langt ringere end en Maskine, til noget sammenhængsløst og tilfældigt. Naar ét og samme Motiv, uden at der er sket nogen Forandring i de indre eller ydre Forhold, under hvilke der handles, snart efterfølges af én Beslutning, snart af en anden, hvorved er saa egentlig denne »Frihed« forskellig fra Lunefuldhed og Tilfældighed? Hvilken Værdi vil man i det hele taget kunne tillægge den? Og hvor- ledes kan man under saadanne Forudsætninger vedblive at tale om, at et Menneske har en vis Karakter? d. Den etiske Dom om min Handling bygger paa, at Handlingen virkelig er min Handling. Derfor er den etiske Dom kun klar og bestemt, hvor den psykologiske Sammen- hæng mellem Motiver og Beslutning ligger klart for Dagen. Jo mindre min Handling kan forstaas ud fra Kendskabet til min Karakter og mine Forhold, des snarere vil jeg blive be- tragtet som utilregnelig*), og des mindre vil jeg kunne drage mig selv til Ansvar. Ved at opgive Aarsagssammenhængen i ) Et af Kendetegnene paa den saa kaldte »maskei’ede Epilepsi« er netop det umotiverede i de Handlinger, som udføres. Smlgn. Tardieu: Etude médico-légale sur la folie. Paris 1880 p. 141. Krafft-Ebing: Die transitorischen Störungen des Selbst- bewusstseins. Erlangen. 1868. p. 53—61. — Se ogsaa min Psykologi p. 398.