Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold

Forfatter: Harald Høffding

År: 1887

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: København

Sider: 417

UDK: 17 Høf gl.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 440 Forrige Næste
V. Villiens Frihed. 73 Idealet. Denne Følelse opstaar under de antydede Forhold med psykologisk Nødvendighed. Ogsaa fra et deterministisk Standpunkt kan man meget godt definere Anger som »Misfornøjelse med sig selv over ikke at have handlet anderledes« *). En saadan Misfornøjelse er kun en anden Form for det levende Ønske, der i Angerens Øjeblik opstaar om, at man dog havde handlet anderledes, et Ønske, der, som jeg strax skal vise, har sin store praktiske Betydning. Et saadant Ønske opstaar naturlig, naar man i Besindelsens Øjeblik underkaster sin Villen og Handlen en alvorlig Prøvelse og finder, at den ikke kan bestaa for denne. Men af dette Ønske og den derved vakte Misfornøjelse kan man ikke slutte, at man i Handlingens Øjeblik lige saa godt havde kunnet handle helt anderledes, end man virkelig gjorde. Hos mange opstaar der maaske den Illusion; men de datere da blot den dyrekøbte Erfaring, de have vundet gennem Fejl og Anger, tilbage til et tidligere Øjeblik**). Men med den psykologiske Forklaring af Angeren er endnu ikke dens etiske Værdi og Begrundelse given. Angeren er en Smertefølelse, og det er kun fra et absolut asketisk Standpunkt, at Smerte i og for sig er noget godt. Hvorfor skal jeg ikke søge saa hurtig som muligt at glemme min for- kastelige Handling, lige som jeg naturlig søger at holde ube- hagelige Minder borte? Da Hamlet har vakt sin Moders Samvittighed, siger hun: »O Hamlet, du har søndersprængt mit Hjei’te!« Og han svarer: Saa kast den slette Halvdel bort og lev des renere da med den anden Halvdel! Hvorfor mener Etiken, at det ikke kan gaa saa rask, som Hamlet mener, men at Angerens Smerte har sin store Be- tydning ? Det er ikke, fordi den hylder Principet »Lige for Lige«, eller »Øje for Øje, Tand for Tand«. Gengældelseslæren er ikke nogen etisk Lære. Etiken kan ikke i Angeren se »Guds frygtelige og uudsigelige Vrede«, som Melanchton kalder den, ikke heller, med Katolikerne, se en Bod eller Soning i *) Kroman: Vor Naturerkendelse p. 243. **) Psykologi p. 403.