Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold

V. Villiens Frihed. 77 Indeterminismen egentlig mener. Gaar jeg i hvert Øjeblik op i Praxis, kan jeg ikke teoretisere. Agerdyrkeren faar ingen Tid til at studere Kemi, naar han uafbrudt skal pløje og harve. Det er naturligvis ikke alle, for hvem det ligger at studene Psykologi og Historie. Der kan være Naturer, hos hvem den. stadige Interesse for at finde Aarsagerne til sine egne og andres Handlinger kan svække den praktiske Interesse. Men det er da kun den almindelige Modsætning mellem teo- retiske og praktiske Naturer, vi staa over for. Enhver maa her se til, hvor megen Plads han giver Teorien i sin aandelige Husholdning. Det er naturligvis uetisk at optræde som blot Forsker, hvor det gælder om Handling. Hvem vilde, om han end er nok saa ivrig Fysiker, studere Lysvirkningernes Natur, naar han stod ved en af sine Kæres Dødsleje? Men vil man derfor sige, at Fysik og Kærlighed udelukke hinanden? Jeg kan (hvad enten jeg er In determinist eller Determinist) ikke studere Villiens Psykologi i samme Øjeblik, som jeg skal handle; men fordi jeg ikke paa samme Tid kan gøre to for- skellige Ting, behøve disse to Ting dog derfor ikke logisk at stride mod hinanden. Jeg kan ikke paa én Gang staa paa Benene og paa Hovedet; men jeg kan (maaske) gøre det ene først, det andet senere. VI. Det etiske Onde. 1. Hvad det etiske Onde er, følger allerede af hvad der tidligere er udviklet (III, 6, 10, 20). Det bestaar i en mere eller mindre bevidst Isolation af det enkelte Øjeblik ud fra Individets Livhelhed, og af det enkelte Individ ud fra Slægtens Livshelhed. Deraf følger ikke blot en Modstand mod det, Individets eller Slægtens Velfærd kræver, men ogsaa en Slap- pelse af Energien og en Opløsning af Sammenhængen i Indi- videt eller i Slægten. — Vi gaa her lidt nærmere ind paa de psykologiske Aarsager til denne Isolation.