Etik
En Fremstilling af de etiske Principer og deres Anvendelse påå de vigtigeste Livsforhold

Forfatter: Harald Høffding

År: 1887

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: København

Sider: 417

UDK: 17 Høf gl.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 440 Forrige Næste
VI. Det etiske Onde. 79 Kampe Sted. Det gælder om at bryde Modstanden mod den videre og højere Udvikling. De speciellere Former for denne Modstand ville bero paa de almindelige Følelsesdispositioner eller Temperamenter, med hvilke de enkelte Individer fra først af møde*). Det mørke Temperament fører hos passive Naturer til Forstemthed, Mis- mod og Uimodtagelighed. Individet unddrager sig alt, bvad der vil lægge Beslag paa det, særlig ogsaa de oplivende og væk- kende Paavirkninger. Hos aktive Naturer opstaar under For- udsætning af dette Temperament Skadefryd og Misundelse, Haardhed og Grusomhed. Man føler andres Lyst og Lykke som skærende Disharmoni eller betragter den som Udtryk for Dumhed og Kortsynethed. Der er Tilbøjelighed til at berøres af alt paa en smertelig Maade, og Ulystfølelsernes Hyppighed frembringer let Egoisme ved den Opmærksomhed, Individet nødes til at henvende paa sig selv. Smerten hindrer det i Hengivelse, hindrer det i at glemme sig selv. — Det lyse Temperament fører i Passivitetens Form til Nydelsessyge, til at søge Tilfredsstillelse for de i Øjeblikket opstigende Ønsker og Drifter. Hos aktive Naturer fører det til hensynsløs Virke- drift og Higen efter Selvstændighed, til Herskesyge eller Fana- tisme. Der kan her ofte vises stor Opofrelse og Anstrengelse for at tilfredsstille Trangen til at fornemme sine Kræfter, den egoistiske Magtsyge. Det bliver den heroiske Form for det onde. — Under disse forskellige Former (og hvilke andre man endnu vilde kunne skildre) sætter Individet sig fast i sig selv, gør sig selv til Centrum og umuliggør den fulde Hengivelse. Det onde bestaar altsaa i, at et lavere Udviklingstrin fastholdes of Træghed eller Trods, selv efter at Bevidstheden om et højere Udviklingstrins Mulighed er opstaaet. Det onde er det dyriske i Mennesket, Resterne i ham af et tidligere Livstrin. De raa og primitive Former fra Individets og Slægtens Oplioldelse ere onde i Sammenligning med højere Former. Det er fra Selvopholdelses- og Forplantningsinstinkterne i deres mest primitive Former, at det etiske onde udvikler sig. Det brutale og bestialske gør en stærk Modstand mod at blive humaniseret. — ) Psykologi p. 404 f.