Produktion og Anvendelse af Elektricitet
Forfatter: Poul Vinding
År: 1912
Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche (Axel Simmelkiær)
UDK: 621.34
Eksemplarer: 347
Emne: Særtryk af "Maskinbog for Landmænd"
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Afskrivninger af den vejer saa tungt til, at Maskinen
alligevel bliver dyr i Drift. Omvendt kan en billig
Maskine sluge saa meget Brændsel, at det, som er
sparet i Anskaffelse, bliver for intet at regne mod
Driftsudgifterne. Det er klart, at der mellem disse
to Yderligheder ligger en Middelvej, som maa be-
tegnes som den fordelagtigste, men hvor den lig-
ger, maa en Undersøgelse z hvert enkelt Tilfælde
afgøre. Er „Pengene dyre“, men Brændslet billigt,
vil man kunne staa sig ved den billige, men mindre
fuldkomne Maskine. Omvendt, hvis „Pengene er bil-
lige“ og Brændslet dyrt.
For vor øjeblikkelige Undersøgelse spiller dette
imidlertid ingen Rolle. Vi forudsætter simpelthen, at
Kraftmaskinen er en Dieselmotor, da det efter danske
Forhold er langt det almindeligste. Kun ved kortere
Driftstid kan man staa sig ved at anvende en anden
Kraftmaskine, da Dieselmotorens Anskaffelsespris er
ret høj.
Vor Undersøgelse omfatter altsaa nogle Centraler,
hvis Kraftmaskiner er Dieselmotorer, der trækker Dy-
namoer, der til Stadighed er fuldt belastede.
Vi undersøger altsaa to Tilfælde, nemlig en Drifts-
tid af 300 Dage å 10 Timer og 300 Dage å 5 Timer
og gentager Beregningerne for 4 Maskinstørrelser.
Resultaterne er optegnet i Tabellen S. 302—303.
Tabellen er paa den ene Led inddelt efter de 4 Ma-
skinstørrelser, 75, 150, 375 og 600 HK, medens
der paa den anden Led skelnes mellem Anlægsud-
gifter og Driftsudgifter, af hvilke man saa igen kan
uddrage de oplysende Tal.
300