Produktion og Anvendelse af Elektricitet

Afskrivninger af den vejer saa tungt til, at Maskinen alligevel bliver dyr i Drift. Omvendt kan en billig Maskine sluge saa meget Brændsel, at det, som er sparet i Anskaffelse, bliver for intet at regne mod Driftsudgifterne. Det er klart, at der mellem disse to Yderligheder ligger en Middelvej, som maa be- tegnes som den fordelagtigste, men hvor den lig- ger, maa en Undersøgelse z hvert enkelt Tilfælde afgøre. Er „Pengene dyre“, men Brændslet billigt, vil man kunne staa sig ved den billige, men mindre fuldkomne Maskine. Omvendt, hvis „Pengene er bil- lige“ og Brændslet dyrt. For vor øjeblikkelige Undersøgelse spiller dette imidlertid ingen Rolle. Vi forudsætter simpelthen, at Kraftmaskinen er en Dieselmotor, da det efter danske Forhold er langt det almindeligste. Kun ved kortere Driftstid kan man staa sig ved at anvende en anden Kraftmaskine, da Dieselmotorens Anskaffelsespris er ret høj. Vor Undersøgelse omfatter altsaa nogle Centraler, hvis Kraftmaskiner er Dieselmotorer, der trækker Dy- namoer, der til Stadighed er fuldt belastede. Vi undersøger altsaa to Tilfælde, nemlig en Drifts- tid af 300 Dage å 10 Timer og 300 Dage å 5 Timer og gentager Beregningerne for 4 Maskinstørrelser. Resultaterne er optegnet i Tabellen S. 302—303. Tabellen er paa den ene Led inddelt efter de 4 Ma- skinstørrelser, 75, 150, 375 og 600 HK, medens der paa den anden Led skelnes mellem Anlægsud- gifter og Driftsudgifter, af hvilke man saa igen kan uddrage de oplysende Tal. 300