Produktion og Anvendelse af Elektricitet

Hvad kan vi nu lære af Tabellen? Lad os først se paa en enkelt Maskinstørrelse, f. Eks. 150 HK. Vi ser, at Anlægsomkostningerne er 49,000 Kr. Forrentning og Amortisation af disse Penge i For- bindelse med Vedligeholdelse og Pasning sluger 9170 Kr. om Aaret. Hertil kommer saa Olieforbrug, der henholdsvis er 4950 Kr. eller 2475 Kr. aarlig, eftersom der fremstilles 300,000 KWT eller 150,000 KWT. Tilsammen koster det altsaa 14,120 Kr. aarlig at fremstille 300,000 KWT og 11,645 Kr. for 150,000 KWT. Det vil sige, at i første Tilfælde koster 1 KWT 4,7i øre at fremstille, i sidste 7,n Øre. Klart og tydeligt vidner Tallene om Betydningen af, at Maskinen benyttes fuldtud. Vi gaar nu videre og læser Tabellen paa tværs og sammenligner de forskellige Maskestørrelser. Se f. Eks. paa Anlægskapitalen. Den findes beregnet i Forhold til Centralens Størrelse, og man ser, at me- dens en Central paa 50 KW koster 608 Kr. pr. KW, vil en Central paa 400 KW kun koste 380 Kr. pr. KW. Dette betyder jo ikke blot Besparelse en Gang for alle, nej, hvert Aar spares der i Rente og Af- skrivning o. s. v. Videre ser vi, at Brændselsfor- bruget pr. KWT synker, — jo større Maskine, des bedre Udnyttelse af Brændslet. Resultatet ses af Tabellens sidste Rubrik, hvoraf fremgaar, at Produktionsprisen falder med den vok- sende Maskinstørrelse. Sammenfatter vi nu, hvad vor Undersøgelse har lært os, ser vi, at Produktionsprisen for Elektricitet 301