Produktion og Anvendelse af Elektricitet

grad, er den efter danske Forhold store Oplands- central i Skovshoved. Til Sammenligning kan an- føres, at Elektricitetsværket i Bern har en Udnyttelses- grad paa ca. 0,32. For Elektricitetsværket i Köln angives ca. 0,44 og for Hagneck Centralen i Schweiz angives 0,53. Det maa dog tilføjes, at mange større Centraler i Udlandet har store Forbrugere i elektriske Baner, som køber Millioner af KWT om Aaret. Skulde man angive, hvorledes en dansk Central bedst kunde forhøje sin Udnyttelsesgrad, saa er det til Dels sagt ovenfor, nemlig ved at lægge Vægt paa Tilslutning af Motorer og andre Dagforbru- gere. Fremgangsmaaden maatte saa nærmest være den, at Centralen paa Grundlag af et nøjagtigt og detailleret Regnskab regner sine Produktionspriser ud og tilbyder værdifulde Konsumenter elektrisk Driv- kraft til de billigst mulige Priser. Vi skal kort beskæftige os med, hvad Produk- tionspris vil sige. Hvis man for et Elektricitetsværk tæller alle Aarets Udgifter sammen og dividerer det samlede Antal solgte KWT op i dette Beløb, saa faar man, hvad hver KWT gennemsnitlig koster Værket, men det vilde ikke være retfærdigt at sige, at man for hver solgt KWT skulde have dette Be- løb ind. For Rentabiliteten er det jo ogsaa tilstræk- keligt, at man i Gennemsnit faar dette Beløb ind. Sagen er nemlig den, at et Elektricitetsværks sam- lede aarlige Udgifter ikke vokser ligefremt med Pro- duktionen i KWT. Derimod kan de deles i to Dele, en Del, der vokser ligefremt med Produktionen — et eller andet Antal Øre pr. KWT — og en Del, 311