Produktion og Anvendelse af Elektricitet

der er fast — uafhængig af Produktionen og kun afhængig af Centralens Maskinstørrelse. Den første Del er de saakaldte variable Udgifter eller de rene Driftsudgifter, Brændsel, Smøreolie o. s. v.*), og den anden Del er Forrentning af Anlægskapitalen, Af- skrivning af Anlæget o. s. v. — den forandres først, hvis Anlæget udvides. Spørgsmaalet er saa, hvor- ledes disse Udgifter skal fordeles paa Forbrugerne. Ja for de rene Driftsudgifters Vedkommende er der ingen Tvivl, — de skal fordeles paa Forbrugerne i det Forhold, de køber KWT. En Mand, der køber 100 KWT, skal betale 10 Gange saa meget som en, der køber 10 KWT, fordi der er gaaet 10 Gange saa meget Brændsel o. s. v. med. Men nu de faste Udgifter, de, som afhænger af Anlægets Størrelse? Ja til den retfærdigst mulige Fordeling af disse mel- lem Forbrugerne er der foreslaaet flere Metoder. En ikke ualmindelig og ikke urimelig Løsning af Spørgs- maalet er den at fordele Udgifterne paa hver Kate- gori af Forbrugere, henholdsvis Forbruger, i det For- hold, hvori hver Kategori af Forbrugere, henholdsvis Forbruger, hvis der er Tale om store Forbrugere, Fabrikker o. 1., har bidraget til Centralens maksimale Belastning eller som det kaldes til Centralens Maksimum. I Regelen er det Lysforbrugerne, der tager den største Del i Centralens Maksimum, medens den *) Strengt taget vil en Del af de her nævnte variable Ud- gifter ogsaa kunne deles i en fast og en variabel Del det ser vi nu bort fra her. Man har Midler til temmelig eksakt at dele et Driftsregnskabs samlede Udgifter i faste og vatiable. 312