Produktion og Anvendelse af Elektricitet

største Del af Motorerne gaar uden for den Tid, hvor der er maksimal Belastning — det er deri, det ligger, at Lys er dyrere end Kraft. Hvis Motorerne har indskrænket Benyttelsestid, d. v. s. at de over- hovedet ikke maa gaa i Belysningstiden, saa kan de helt undlade at betale noget Bidrag til Forrentningen, de vil som Følge deraf kunne faa Elektriciteten til en forholdsvis billig Pris. Forholdet bliver maaske tydeligere ved følgende Ræsonnement: Hvis man skulde bygge et Værk til Forsyning af en vis Kreds af Forbrugere, og Lysbelastningen var den domi- nerende, hvilket den i Regelen er, saa behøvede man slet ikke at tage Hensyn til Forsyningen med Kraft. Det er udelukkende den største Lysbelast- ning, der er bestemmende for Værkets Størrelse. At Værket saa om Dagen producerer Elektricitet til Kralt i Stedet for at ligge stille, det forandrer intet heri. Den Elektricitet, der kun bruges udenfor Belysnings- tiden, skal ikke bidrage til Forrentningen af Værkets Anlægskapital. Som Eksempel kan anføres, at paa Fre- deriksberg Elektricitetsværk er Produktionspriserne pr. KWT i Belysningstiden 22,73 Øre og udenfor Belysningstiden 7,45 øre pr. KWT. Selv om Elektricitet udenfor Belysningstiden hyp- pigst sælges til Kraft, saa er der dog ogsaa andre Anvendelser, f. Eks. til Opvarmning, Kogning, Steg- ning, Strygning, Støvsugning o. lign. For Elektrici- tetsværkets Vedkommende kommer dette nærmest ind under Produktion til Kraft. Forskellen er blot, at der skal særlige Maalere, fordi disse Forbrug gaar gen- nem Lysinstallationerne. Imidlertid spiller disse An- 313