Produktion og Anvendelse af Elektricitet
Forfatter: Poul Vinding
År: 1912
Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche (Axel Simmelkiær)
UDK: 621.34
Eksemplarer: 347
Emne: Særtryk af "Maskinbog for Landmænd"
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
vendelser endnu ikke nogen stor Rolle. Det er
maaske tvivlsomt, om mindre Værker kan levere
Elektricitet til saadanne Priser i Dagtimerne, at det
kan betale sig at have elektrisk Køkkeninventar.
Hvad har vi saa lært af Tabellerne? I Korthed
kan det siges saaledes: at Elektricitet er en Vare,
som skal fremstilles fuldstændig fabrikmæssigt. Hvert
eneste Forhold, vi har set, som har Indflydelse paa
Produktionen, har vist os, at Elektricitet i fremtræ-
dende Grad egner sig for Massefabrikation. Alle de
Fordele, som en saadan kan byde, spiller den stør-
ste Rolle for Elektricitetsproduktionen. Vi saa det i
Tabellen Side 303, hvorledes en 50 KW Maskine pro-
ducerer 1 KWT over halvanden Gange saa dyrt som
en 400 KW Maskine, og vi saa, hvad Rolle det
spillede, at Maskinen blev saa jævnt og ligeligt be-
lastet som muligt Dagen og navnlig Aaret igennem.
At opnaa-en jævn Belastning er ikke lige let for
alle Centraler. I denne Henseende har de store Cen-
traler Forspring for de mindre, for det første paa
Grund af deres Størrelse og den deraf følgende
lavere Produktionspris — idet det jo er lettere at
sælge Elektricitet, naar den sælges billigt, end naar
den holdes i en høj Pris. For det andet har de
større Centraler det fremfor de mindre, at Forbruget
i en stor Kreds af Forbrugere har langt større Til-
bøjelighed til at vise sig jævnt fordelt og til selv
at udjævne de værste Belastningsspidser end For-
bruget i en lille Kreds af Forbrugere. Den enkelte
Motor, der sættes i Gang, forsvinder bedre i den
større Mængde af andre Motorer, der sættes i Gang —-
314