Produktion og Anvendelse af Elektricitet

kan jo ogsaa let gøres, idet Tabet er proportionalt med den solgte Elektricitetsmængde. Der findes imidlertid ogsaa en anden Faktor, der sætter Prisen i Vejret, det er Ledningsnettets An- lægskapital. Den skal ligesom Værkets Anlægskapi- tal forrentes og afskrives. Det er klart, at denne Anlægskapital skal gøres saa lille som Forholdene overhovedet tillader det, og det vil f. Eks. sige, at hvor man kan spare i Længde ved at føre Ledningerne tværs over en Mark i Stedet for at gaa langs en Vej, der skal man søge at faa ført sin Ledning over Marken. I Regelen gaar det ogsaa glat ved Forhandling med Ejeren. Det bør dog her nævnes, at da Elektricitets- værker maa anses for at være almennyttige Fore- tagender, saa kan der ifølge Stærkstrømsloven blive Tale om Ekspropriation, hvis Værket ikke kan opnaa Overenskomst med Ejeren af den paagældende Jord. Da Anlægskapitalen er ens, enten Ledningsnettet udnyttes lidt eller meget, idet Ledningsnettet maa dimensioneres til at tage den størst forekommende Belastning, saa følger heraf, at Prisen pr. KWT vil blive højere ved et lille Salg end ved et stort Salg. Vi ser atter her, at det er af Vigtighed, at et Elek- tricitetsværks Produktion bliver saa stor som mulig og saa jævnt fordelt som mulig. Ligesom ved Cen- tralen er det den største Belastning, der er bestem- mende for Ledningsnettets Dimensioner, idet Spæn- dingen ikke maa falde mere end en vis Procentdel af normal Spænding, saaledes at man f. Eks. ikke faar sine Lamper til at gløde rødt i Stedet for at 318