Produktion og Anvendelse af Elektricitet

lyse. Som en nogenlunde normal Værdi for Spæn- dingsfald kan man sætte 2—3 % for Lamper og lidt mere for Motorer. I Regelen er det Spændings- faldet, der er det bestemmende; det kunde ogsaa være Opvarmningen af Ledningen, der satte en Grænse (se Elektricitetskommissionens Regulativ). Det forudsættes bekendt, at Produktet af Strøm, Spænding og Tid giver Arbejde. (1 Volt X 1 Ampere X 1 Time = 1 Watttime.) Heraf følger, at man ved Overføring af en vis Energimængde med Fordel kan anvende høj Spænding, fordi Strømstyrken herved bliver mindre, og det vil sige, at Ledningsnettet kan gøres spinklere, idet det jo er Strømstyrken, der er bestemmende for Ledningsnettets Dimensioner — paa samme Maade som det er Vandmængden og ikke Trykket, der bestemmer Tværsnitsarealet af en Vand- ledning. Ved større Kraftoverføringer anvendes Spæn- dinger paa indtil ca. 100,000 Volt. For de Energi- mængder og de Afstande, der bliver Tale om her i Landet, er Spændinger paa ca. 4,000—10,000 Volt i Regelen tilstrækkelige. Naar der er Tale om saadanne Spændinger, saa anvendes altid Vekselstrøm — i Regelen trefaset Vekselstrøm — „Drejestrøm“. Den har nemlig det store Fortrin, at dens Spænding let og simpelt kan transformeres op eller ned ved Hjælp af en Trans- formator, en ikke roterende Maskine, som fordrer meget lidt Plads og intet Tilsyn. Det kan ikke finde Sted ved Jævnstrøm. Der maa en Spændings- omsætning foregaa ved roterende Maskiner. Den højeste Spænding, hvormed Jævnstrøm anvendes i 319