Om Laugsvæsen og Næringsfrihed
med specielt hensyn til en Reform i den danske Lovgivning i denne Retning

Tid. Under Christian den 5te og Christian den 6te udstedes Laugs- artikler for de vigtigste Neeringsgrene, og under den sidftnneevte Konge begynder Laugsveesenet at udarte 31—33. Henrik Stampe bevirker under Frederik den 5te tvende Restripier, som vcesentligen indflroenke det 33—35, og en 1794 nedsat Commission, som afgjort yttrer sig for Laugsvcesenets Asflaffelse og Jndforelsen af Næringsfrihed, har Frvgen af 21de Marts 1800 til Folge, som vcesentligen forbereder en saadan Tingenes Orden 35—40. I de to forste Decennier af dette Aarhun- drede gaaer denne Sag imidlertid atter meerkeligen tilbage, og der skeer et betydeligt Antal Jndsircenkninger i Næringsfriheden 40—43. Om den for samme gunstigere Stemning, som for Dieblikket maa an- tages at finde Sted 43. Fjerde Afsnit. <Dm de for Oicblikket med Hensyn til Langsindretningen og Næringslovgivningen i Danmark gjeldende Grund-Bestemmelser 44. Haandveerksdrift og Handel maa kun ud- øves i Kjøbstæderne 44. Om Undtagelserne fra denne Regel 44—47. Om Kiobstadnæring og Betingelserne for at kunne faae Borgerstad 48. Anførelse af alle de Næringsgrene, som kun maa udoves af dem, der have Borgerflab paa samme, og af de 6 Klasser, i hvilke de indde- les 48—50. Om de tre forstjellige Slags Laug, Haandvcerks- Han- dels- og Fabriklaug 53—55. Grundbestemmelserne i den danske Langs- Lovgivning 49—65. Om Frimestere 65—67. Om de Bestemmelser fom gielve med Hensyn til Nedsættelse paa et Haandvcerk, paa hvil- ket der ikke i samme By, men andensteds er Laug. S. 67. Om de med Hensyn til de Næringsgrene, paa hvilke der ikke i Danmark ha- ves Laug, gjeldende Bestemmelser 68—71. Nogle Undtagelser fra det AnfSrte. 71. Gversigt over Indholdet af dette Afsnit. 72, 77. Femte Afsnit. (Dm de gavnlige virkninger som Laugs- væsencts Forsvarere tilskrive samme. S. 73. Llteratur, som har Laugsvcesenets Forsvar til Gjenstand 74, 75. Drøftelse af de For- svarsgrunde, som anføres i saa Henseende, og derunder om hvorvidt Laugsvæsenet fikkrer Laugs-Medlemmernes Nccringsstand 77—80. Om hvorvidt det kan siges at tjene til at vedligeholde og forhore Haandværkernes Duelighed 81—84. Om hvorvidt det giver Publi- kum en Garanti for ikke at komme til at lide Skave ved flet Arbeide 84—86. Om de moralske Virkninger, som Laugsvcesenets Forsvarere tilskrive samme 86, 87. Om at de nævnte moralske Virkninger lige saa godt kunne opnaaeS, naar Laugsvæsenet ophæves, ved Oprettelsen