Om Laugsvæsen og Næringsfrihed
med specielt hensyn til en Reform i den danske Lovgivning i denne Retning

Ndsiftt over Indholdet E» ørste Afsnit. Mm Caugsvæsenets Gprindelse. Om Gilder med moralske Formaal bestaaende af alle Slags forfljetlige Haandvcer- kere S. 1. Om disses Overgang til Gitter af Mcend, der dreve det samme Haandveerk, med politiske Formaal 2—5. Om hvorledes Haandværksgilderne efterhaanden misbrugte deres Magt til at for- staffe sig Fordele, og gik over til at antage oekonomifle Formaal og til at blive hvad vi forstaae ved Laug 5—8. Literatur, som har Laugsvæsenets Historie til Gjenstand 9. Andet Afsnit. Mm Laugsvæsencts Grundformer 9. Om det Charakterististe ved Laugsvæsenet, dets Forhold til Næringsfrihe- den, og om Definitionen paa et Laug 10—12. Om de forstiellige Slags Laug 12. Om de Grundbestemmelser, som i Reglen findes ved de forfljellige Laug i de forsijellige Lande, med Erempler paa nogle af de Misbrug, HL hvilke samme paa enkelte Steder have ledet 13—20. Literatur, som har Fremstilling af Laugslovgivninger til Gjen- stand 21. Tredie Afsnit. (Dm hvorledes Laugsvæsenet i Danmark har udviklet sig, og om de Forandringer det til sorst'jellige Tider har undergaaet inden det er kommet p«a det Standpunkt, paa hvilket det for Oieblikket befinder sig S. 22. Om de danfle Haand- vcerksgilder i deres Udviklingsperiode 22—25. Laugsvæsenet uddan- ner fig efterhaanden, fkjondt det længe moder megen Ugunst og Mod- stand og derfor heller ikke udarter i den Grad som andensteds 24—28. Kjobstcederne erholde under Christian den anden Eneret paa Handel og Haandvcerksdrift 27. Christian den 4de ophæver Laugsvæsenet, men indfører samme kort efter, dog med saadanne Jndstreenkninger, at der saagodtsom er Næringsfrihed 28—31. Denne Tingenes Or- den finder tildeels endnu Sted paa Christian den 5tes Danske Lovs