Om Laugsvæsen og Næringsfrihed
med specielt hensyn til en Reform i den danske Lovgivning i denne Retning

værksskolers Oprettelse og hensigtsmæssige Bestyrelse; 3) ved udvalgte Forligelsescommissairer at afgjore saadanne Stridig- heder mellem Mesterne indbyrdes, eller mellem Mestere og Svende, som ikke egne sig til Afgiorelse ved Domstolene, hvilke ved Laugene afgsores af Oldermoendene og OidgeseUerne; 4) at af- give Belænkuingcr, som Regjeringen maatte forlange eller Pri- vate 011 fft*, samt at medvirke til befalede eller frivillige Pro- velser af deres Duelighed, der ville nedsætte sig som Mestere; a) at vaage over at Læredrengene erholde en passende Be- handling og tilstrækkelig Undervii'snkng i Professionen; at un- derstotte forarmede Mestere og arbeidslose Svende, deels ved opielp af frivillige Gaver, deels ved- at organisere gjensidige For- sikkringsselskaber blandt Mestere og Svende, samt at sorge for de tilvandrende Svendes Anbringelse hos Mestere der maatte behove Medhjælpere; 7) at fordele Næringsffatten, naar Be- stcmmelserne med Hensyn til samme maatte blive som Man maa onffe det, samt 8) i at besorge Foreningens Repræsentation, hvor en saadan i politisk Henseende maatte være fornoden, (til Ex. ved Euriatstemmeafgivning); alt naturligviis efter de lo- tflle Forbold og Medlemmernes Tarv. Slige nærmere Forbindelser mellem Moend, der drive befloegtede Beskjeftigelser, ville vistnok ogsaa befordre Mresfolelse og Almeenaand, ligesom de ogsaa baade ville være af gavnlig Indflydelse i de Retninger, i hvilke Associationer kunne være nyttige, og tillige i deres Forstandere ved flere Lejligheder kunne byde Autoriteterne Organer og Med- hjelpere. I de fleste af de Stater, i hvilke Man i den senere Lid har ophævet Laugsvoesenet, har Man følt en Trang til flige Foreninger, og cfteral denne Sag oftere har været bragt paa Bane, er Man efterhaanden overalt bleven ovecbeviist om det Onffelige i sammes Indforelse, uden at denne Sag dog endnu ret almindeligen er kommen til lldforelse, I Frankrig er der, uagtet