Om Laugsvæsen og Næringsfrihed
med specielt hensyn til en Reform i den danske Lovgivning i denne Retning

89 Laugsvoesenet sammesteds fo>længst er ophævet, lo store Foreningir af Haandvcerkssvende henhorende til forffiellige Professioner, com- pagnons de la liberlé og conipagnoiis du devoir, hvilke under slotte hinanden med Penge saavel til Hjelp paa Van- dring, (le tour de France), som ogsaa i Ulykkestilfælde, og disse ffyldes Oprettelsen af Herberger, hvor fremmede Svende blive billigen forpleiede. I mange franffe Byer wc der opretter bureaux pour le placement des ouvriers, hvor den rei- fende Haandværker erholdec Anviisning paa dem, der trænge til en Medhjelper, eller i Mangel heraf Understottelse og Raad. Bagerne og Slagterne i Paris, (men ikke andensteds) have deres af dem selv valgte Haandværksforstandere, Syndics, hvilke give Kjendelse i alle Disciplinaranliggender som angaae Professionens Personale, ligesom Slagternes Syndikat ogsaa mægler Forlig i Stridigheder mellem Slagterne og Qvoeg- handlerne *). For Indførelsen af flige Syndikater ved de øv- rige Haandværk har der hævet sig flere vægtige Stemmer **). I en Deel af Frankrigs større Slæder bestaaer en af Napoleon ved en Frdg. af 18de Marts 1806 begrundet og ved Frdg. 11te Juni 1809 nsiere uddannet Institution, som kaldes le conseil de prud’hommes. Samme bestaaer af Kjob- *) Politicpræfekten udnævner 24 Bagere og 30 Slagtere til Valg- meend, og disse vælge atter, Bagerne fire Syndikere (Frdg. 19ve vcndim. X.) og Slagterne een Syndikus og ser Adjoints, (Or- den. 1829). Jevnsor om det Hele Elouin, Trébuchet et La# hat nouveau dictionnaire de police, 1835, 1 1 om. p. 218. **) Jfr. De Gerando de la bienfaisance publique, 111. p. 318. Dr af denne beromte Forfatter i samme Skrift (Hl. p. 330). foreslagne Conseils de patronage, hvilke skulde have en raak- givende og befordrende Birksomhed, have en Deel Lighed med de ovenomtalte Haandværksforeninger.