Om Laugsvæsen og Næringsfrihed
med specielt hensyn til en Reform i den danske Lovgivning i denne Retning

95 ncesten alle denne Videnskabs Coryphceer i deres Skrifter om* talt denne Institution som uhensigtsmæssig og fladelig, og til- raadet dens Afflaffelse. Som statsoekonomiske Skrifter i hvilke Laugsvoesenets ffadelige Indflydelse er fremstillet eller t det mindste berort kunne nævnes: Adam Smiths Værk*), (Garves tydffe Oversættelse, 3die Udg.), 1 D. S. 195 ff., 2den D. S. 189. Jacob: Nationaloeconomie, 2den Udg. S. 269—276; Soden: Nationaloeconomie, 2den D. S. 135 og 6te D. S. 205; Kraus: Staatswirthschaft, Königsberg 1805, 2 D. S. 46 og 73; S i s m o » d i: de la richesse commerciale, 2 D. p‘ 274; Say: Cours d’économie politique, III. p. 247; Storch: Conrs d’tlcon. politique, Raus tydske Oversættelse, 1ste D. S. 193, 2den D. S. 502 ff.; Chap tal: Sur l’industrie fraiiyaise, II. S. 299—340; Lotz: Handbuch der Staatswirthschaft, II. S. 189; Revision der Grundbegriffe der Nationaloeconomie, I. §. 95; Rau: Volk- wirthschaftspolitik, lLden Deel af hans politiske Oeconomie), S. 269 ff.; Leuchs Gewerbe- und Handelsfreiheit, Nürnberg 1831, S. 94; Bülau: Der Staat und die Industrie, Leip- zig 1834, S. 100 ff.; M urhard: Handelens Politik, Na- thansons Oversættelse, S. 149 ff.; Mohl: Polizeinnfsenschaft, 11. S. 228; Rotteck: Oekonomische Politik, S. 170; Baum- stark: Kameralistische Encyclopaedic, S. 671 ff. — Hertil kan fsies folgende, forstsrstedelen temmelig svage, Monographier over den omhandlede Gjenstand: den for sin Tid udmærkede Afhand- *) Det er ikke blot det adamsmithfle System, som i Folkevelstands- læren erklærer sig mod Laugsvcesenet, men dette er ogsaa Til- fældet baade med det merkantilste og det physiokratifle Systems Forfattere. En saadan Overeenstemmelse mellem de beromte- fie Skribenter i tre Systemer, hvoraf ethvert ellers bekæm- per dets Forgængers Læresætninger, synes at have noget i hoi Grad Slaaende.