Om Laugsvæsen og Næringsfrihed
med specielt hensyn til en Reform i den danske Lovgivning i denne Retning
Forfatter: Adolph Frederik Bergsøe
År: 1840
Forlag: Trykt paa Forfatterens Forlag, hos C. Græbe & Søn
Sted: Kiøbenhavn
Sider: 223
UDK: 338.6(489) Ber
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
96
ling, Consideration sur le commerce et en particulier
8ur ,es Compagnie», societes et maitrises, Amsterdam
1758; Professor Gamborg: Theorie og Erfaring om LaugS-
indretningens Skadelighed, (Minerva, Januar 1795); (Hoff-
mtinn) Interesse des Menschen und Bürgers bei den bestehen-
den Zunftverfassung, Königsberg 1803; Maier: Entwickelung
b?r "latkven Ansichten des Zunftwesens, Augsburg 1814; Rleb-
te r: Ueber das Zunftwesen und die Gewecbefreiheit, Erlangen
1810. Bernoulli: Ueber den nachtheiligen Einfluß der Zunft-
verfassung auf die Industrie mit besonderer Rüchsicht auf Basel.
1822. Ebers: Ueber Gewerbe und Gewecbefreihdit in Bres-
lau, Breslau 1825. Pestaluz: Bericht über das Zunft-
und Jnnungswesen in dec Schweiz, Zürich 1827; Fr. Schmidt:
Betrachtungen über das Jnnungswesen, Zittau 1834; Bene-
dict: Der Zunftzwang und die Bannrechte gegenüber der
Vernunft, dem Rechte und der Wissenschaft, Leipzig 1835;
Michelsen: Ueber Zunftzwang und Gcwerbefreiheit, Güstrow
1837; Neumann: Ueber Gewerbefreiheit und deren Gränzen
im Staate; Berlin 1837. Zunftwesen und Äewerbefteiheit mit
Ansichten über Vermittelung, Uebergang und Reconstruktion, k
„Deutsche Vierteljahrschrift, Octbr.—Decbr. 1839.
Den, som imidlertid ved at læse disse for størstedelen ud-
mærkede og berømte Forfatteres Skildringer af Laugsvæsenets
yderst skadelige Folger, vilde troe at samme ogsaa passede paa vore
danfle Forhold, vilde mærkeligen tage Feil; thi det maa vel er-
indres, at Laugsvæsenets værste Misbrug aldrig have været rod-
fæstede eller lovhjemlede i vort Fødeland, og at denne Jnstitu-
tion desuden ved den senere Lovgivning, og in specie ved Re-
skript af 10 April 1761 og Fcdg. 21 Marts 1800, som tidli-
gfv? emtalt ), har undergaaet et betydeligt Äntal reformerende
*) Jfr. S. 33-40.