Om Laugsvæsen og Næringsfrihed
med specielt hensyn til en Reform i den danske Lovgivning i denne Retning

100 have behandlet Qvoestionen angaaende Laugsvcesenets Indflydelse ved samme Leilkghed have ombandlet disse Jndffrænknkngcr t Næringsfriheden, (de fleste endog med Forglemmelse af at sam- me ikke ere integrerende Dele af Laugsvæsenet), saaledes ville vi ogsaa i det Folgende ved at afhandle Laugsvæsenets skadelige Ind- flydelse tillige med det samme afhandle Virkningerne af disse paa Næringsfriheden hvilende Baand. Men inden vi saaledes gaae over til at betragte Laugs- væsenets Skadelighed fra det oekonomiske Standpunkt, eller den oekonomifle Nødvendighed af dets Afffaffelse, ville vi kaste et Blik paa denne Sag seet fra Retfærdighedens Standpunkt, og i Korthed udvikle den retlige Nødvendighed af den omhandlede Reform. Ethvert Menneske har en oprindelig, i hans Person- lighed begrundet Ret til at benytte sig af sin Kraft og Due- lighed paa hvad Maade han selv vil, saalænge han ikke derved griber ind i en Andens Frihedskreds. At denne Ret, der ho- rer til Menneskets helligste, ligesaalidet som hvilkensomhelst an- den, er absolut, men maa være de Indskrænkninger underkastet, som Statsformaalets Opnaaelse maatte gjore nodvendige, er en ligefrem Folge af Forffjellen mellem Statsborgeren og Menne- sket tænkt som isoleret eller i den saakaldte Naturstand. Men det af en Række af Tilfældigheder, Anmasselser og taageom- florede Svagheder udsprungne monopolistiske Laugsvæsen, som for at begunstige nogle Enkeltes Fordomme og forstørstedelen kun indbildte Fordeel paalcegger det Hele trykkende Baand, og de ovrige her omhandlede Indskrænkninger i Næringsfriheden kan dog vel ikke engang de, der betragte samme fra Egoismens og Partiskhedens Standpunkt, ansee som en Betingelse for Statsformaalets Opnaaelse *), ligesom der vistnok heller ikke *) „Hvem seer ikke," (siger vor berømte Stampe i en af sine Er- klæringer), „at visse private Personers Fordeel i alle disse Til-