Om Laugsvæsen og Næringsfrihed
med specielt hensyn til en Reform i den danske Lovgivning i denne Retning

101 kan anføres nogen Grund for at nogle enkelte Næringsdrivende mere end alle de øvrige, og in specie mere end hele Agerdvr- kernes Stand, skulde være berettigede til at fordre at Staten ved kunstige Midler paa de ovrige Borgeres Bekostning skal sorge for at de kunne faae et rigeligere Udkomme end de efter Tin- genes naturlige Gang vilde have, hvoraf da atter følger, at disse Indskrænkninger i den menneskelige Frihed ere stridende mod Retfærdighedens Grundsætninger og indeholde en Krænkelse af een af de helligste Menneskerettigheder * *). Heri ligger der da en fælde forbyttes med Statens og det almindelige Bedstes? Hvor liden Agt viser Man udi alt dette for det saa naturlige og saa rimelige Princip, at det udi en vel indrettet Stat bor være En- hver tilladt at ernære sig paa hvad lovlig Maade han bedst veed og kan, og at Ingen bor tvinges til at tigge eller lide Nød, som vil og kan arbetde og veed Noget, hvoraf han vil og kan ernære sig og Sine? Dette Princip duroe være uden Undtagelse, og naar Man gjor Undtagelse derudi, har Man sig selv selv at takke for at Man flaber Tiggere." *) Den bekjendte Rottcck yttrer sig i sin oekonomiste Politik her- over paa folgende Maade: „Noch vcrdammungswerther er- scheint dieses Zunftwesen dadurch, das es dem natürlichen oder vernünftigen Recht auf zweifache Weise Hohn spricht. Einmal nämlich werden dadurch alle nichtzünftlgen Arbcitslustigen und Arbeitsfähigen, oder nach solcher Befähigung Verlangenden, ab- gehalten das ihnen angeborne, heilige und sonnenklare, weil mit dem Recht der Persönlichkeit identische, Recht auszuüben, ihren und der Jhrigen Lebensunterhalt und Wohlfahrt durch jede ihrer Kraft, Geschicklichkeit oder Neigung entsprechende, und von ihnen frei zu wählende, wenn nur dem Begriff nach nicht widerrechtliche oder in irgend Jemandes natürliches Recht ein- greifende Beschäftigung oder Arbeit zu erstreben. Und dann sehen sich dadurch die Consumenten, mithin die Gesammtheit, zum Vortheil einzelner Körperschaften oder einer Anzahl Pri- viligirter um das gleichfalls natürliche Recht gebracht ihren Be- darf an Arbeitsprodukten da, wo es ihnen am vortheilhaftesten ist oder gut däucht, sich anzuschaffen, und die ihnen nöthigen