Om Laugsvæsen og Næringsfrihed
med specielt hensyn til en Reform i den danske Lovgivning i denne Retning

102 retlig Grund for deres Afskaffelse, og vi kunde derfor gierne al- lerede her flutte dette Afsnit, hvis Formaal er at godtgjore at de bor ophæves, uden at behove at indlade os videre paa at godtgjore deres Skadelighed i oekonomiff Henseende; thi deres Dodsdom er alt motiveret ved det Anforte. Men ligesom de Grunde, der i den omhandlede Henseende kunne anfores, naar Sagen sees fra Retfærdighedens Standpunktere saa stærke, at de gjore alle oekonomiske overflødige, saaledes er paa den anden Side den oekonomiske Nødvendighed i Laugsvcesenets og de øvrige paa Næringsfriheden hvilende Baands Afskaffelse saa stor, at de ikke trænge til nogen Bistand af Grunde, hentede fra Retfærdighedens Side. For at fore Beviset herfor behø- vede Man egentlig ikke engang at anfore Argumenter, hentede fra Sagen selv, men Man vilde endegsaa være i Stand til at godtgjore dette fra et almindeligt Standpunkt. Alt i den oe- konomiffe Verden retter sig nemlig ligesom i den phyM eftec visse evige Grundlove, og ethvert Indgreb fra Statens Side i Forholdenes naturlige Gang kan derfor aldrig have an- det end skadelige Folger. Det klogeste en Regjenng kan gfsre er, aldeles ikke at indlade sig paa at ville indskrænke eller regulere Næringsvæsenet, men at lade sig noie med simpelt hen at beffytte samme mod Bedrageri og Vold, og at bortrydde de Hindringer, som maatte staae i Veken for Forholdenes frie Ud- viklkng. Ved en fuldkommen uhindret Concurrence vil hver Enkelts Arbekde og Capital af sig selv finde den rigtige Bei til til hans bedste Nytte, og Enhver er af tusinde Grunde den Arbeitsdienste alldort zu bestellen oder anzunehmen, wo sie ihnen am wohlfeilsten und besten angeboten werden; sie sehen sich also tnbutpfltchtlg gemacht gegen jene Korporationen und Privili- gnte, und das Allen gemeinschaftliche Interesse aufgeopfert dem wucherlichen Gewinne Einzelner.