Om Laugsvæsen og Næringsfrihed
med specielt hensyn til en Reform i den danske Lovgivning i denne Retning

103 bedste Dommer over sin egen Interesse. 211 Frygt fra Rege- ringens Side for at han i saa Henseende skal tage Feil er der- for ligesaa ufornoden fom de Forholdsregler, der kunne tages derimod ville være trykkende og skadelige, og med jo ftørre Selvtillid Regierungen overlader sig til Haabet om md Forskrif- ter angaaende hvorledes Privatmanden ftal forholde sig med Hensyn til Anvendelsen af sin Kraft, Duelighed og Capital, at lede Alt til det Bedste, desto fordærveligere vil denne dens Virksomhed blive i sine Folger *). Rigtigheden af denne al- mindelige Sætning stadfæstes ogsaa fuldkomment ved Folgerns af Laugsindretningen og af de ovrige Indskrænkninger, som Man her og andensteds har paalagt Næringsfriheden. Zbet vi gaae over til nskere at betragte, hvori disse Folger for Danmarks Vedkommende bestaae, maa det bemærkes, at der i det Fol- gende intet Hensyn er taget til de sluttede Laug. Der findes, som tidligere omtalt, hos o6 kun tvende sluttede (aug, nem- lig Barberer- og Bagerlauget **). Det forsinævnte af disse forestaaer der nok en total Forandring i Anledning af Reformen af Bestemmelserne angaaende Ret til chirurgiff Praxis, (hvilken maa ansees som den væsentlige Gjenftand for dette Laugs Virksomhed, da Antallet paa Barbeerfrimesterne, som have Ret til at rage, ikke er bestemt til nogen engang for alle fastsat Størrelse), hvortil kommer, at Laugsmesternes Antal er bestemt til 21, men at der for Dieblikket kun er 15, saa at •) Kleinschrod, Gesetzgebung Großbritanniens, S. 50. Den ælvre engelsie Lovgivning bærer saaledes aabenbare Spoer af en Ten« dents til at undertrykke Industrien for derved at ophjelpe Ager- dyrkningen, og forst efter en dyrekjobt Erfaring opgav Regje- ringen sine i denne Henseende gjennem flere Generationer fulgte fejlagtige Marimer. **) 3ft. det Side 54 Anførte.