Om Laugsvæsen og Næringsfrihed
med specielt hensyn til en Reform i den danske Lovgivning i denne Retning
Forfatter: Adolph Frederik Bergsøe
År: 1840
Forlag: Trykt paa Forfatterens Forlag, hos C. Græbe & Søn
Sted: Kiøbenhavn
Sider: 223
UDK: 338.6(489) Ber
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
i den nyeste
Jon
at tilstede nye
? alle-
104
SJoua-t« Afflutmng ith ton9m fpmm Adgangen (il 3nb,tæMf,
men kun Mnff,(rMjer hmm, ved Bestemm«>ftn om at t,n
3nMr«b,nb, ff.,( ,!,kjob- sig Pladsen. H°„d d.t a»d.,
Dag,rlaug,t angaaer, 6.1 l)jt M<m i L,„
1,6 ' ''"8M'nb' ®r»»W«n» Cptawlf, n-dsai Gommito,
ipf.iflft $i)M om Rkgj,ringen vitFeligen »eb
'8«S«8««M ?(nlægge[fe ffuld, kunne sig,s at Mt' bi ,.a.
«IX f°rh»nd,n w«nbt B.>g«-ioug«m.st„ej R.-.jgh-d« •),
"J D-Grund,, faa hilft C°mmiGonSmEmm.rn, nær, d-n °m.
talte Tn»l, m mig ilt, Min,»*; mm »I, fp„c6 tet at w„
m'L« °f 9if9"'rin8C” Cm at ke' « »«»Hi»™ tun
’’‘“J' 30 fu„ er e„ r«n adminislr.,1» For-
T V» ",r,!l0"’CI "°8« kofte til iauwmeflenie om
°t dmm Best°mm-lse m° Al dli»° vandret, og a, de, som »aM
®t81mn8,nä »'limmctfe font tt faabant, fet» maae
Ure Skad«, for der-« urigtig, af Sagtn. At Mm,
' ‘ *“”* X,t'rr "Nskkt Xegferingra for nbmttiqet
Mat dc»„ge Anwgg-,s,„ „f „,e B-gerga-rde s-e« af S.amp-s
, hvis 3t>ic D--l det S. 15T h-dder: „$» tSaamK
7 ”M ®t(™ « a. MW faabant _____X
»«, d' flrt »ave erhold., at d-r km maa Mre 50 Sagergaort,
i »»«, faa bor Man, hvor d-t g-a-r, fee til, at M itt,-aaatt
;”å ' ®a<’ ®E"' fcra eict °" mitra bcq»em Gaard bc-
8'h„ $ Tr’f: ” M °"'«"- dcn ta B-gergaard, »g at
Mitt trtMigbo, nægte,.« I »,rmed »°dder
* 9?eff- °f "de April 1761 Z. 15: „Og da der i K-o^
benhavn i Proportion af Zndbyggernes Antal er snarere for
faae end for mange Bagere, faa maa der og sees derhen at de
snarere formeres end forinindfies, og i Særdeleshed at der ikke
Ende nr " ^fl9ere etfer Dagergaarde, til hvilken
e, naar Nogen maatte begjere Tilladelse at indrette en an-
fcen beqvem Gaard til Bagergaard, bor han derudi favoriseres
øllgemaade vil Kongen og bevilge dem, som derom møre Au'
at bage og falholoe det grove Rugbrod, dog at Krodet
bages paa et sted, som dertil af Vedkommende er eragtet be-
qvenrt og hvor det kan stee uden Fare," (s«a at Rugbrodsba-