Om Laugsvæsen og Næringsfrihed
med specielt hensyn til en Reform i den danske Lovgivning i denne Retning

WWWSWWWS 107 tillade dem at nedsætte sig paa Landet, vilde sammesteds kunne hve meget billigere. Huusleien et langt ringere paa Landet hvad der i Særdeleshed er af Vigtighed med Hensyn til de Haand- værk, hvis Drift fordrer stort Huusrum, til Ex. Garverier o. dl. *). Fødemidler og Brændsel, (af hvilket sidste flere Haandværks Drift fordrer et betydeligt Qvantum), ere som bekjendt ligeledes betydeligt billigere paa Landet. Udgifterne herfor saavclsom for Huusleie vilde desuden blive endnu betydeligt ringere naar Haand- voerksmanden kjobte sig et Huus med lidt Jord til, hvilken hans Familie kunde drive. En Folge af det Anforte er atter, al Haandværksmesteren paa Landet, naar han holdt Svende og Drenge og gav disse Kost og Logis, vilde kunne have dem langt billigere end i en Kjobstad. Ligesom Fornødenhederne ere bedre Kjob paa Landet, saaledes ere de ogsaa færre, idet Levemanden er mindre luxurieus, og de standsmæssige Fornødenheder, som dog ogsaa paa en vis Maade gjore sig gjeldende blandt Haand- vcerkstanden, betydelig ringere **). Ved mange Haandværk, til Ex. Snedkernes, Dreiernes, Bodkernes, Hattemagernes o. fl. a. ere de raae Materialier desuden bedre Kjob paa Landet, for en Deel paa Grund af Besparelsen i Transportomkostninger. For Bonden vilde Priserne ogsaa derved indirekte blive ringere, at han vilde spares for hyppigen at reise til den maaskee flere Miil bortfjernede Kiobstad for at faae sine Fornodenhedec tilfredsstil- *) Efter Leuchs giver Man i Rhinprovindserne kun 16—18 Francs i Leie paa Landet for de Leiligheder, som i Stæderne koste 120—140 Franss, **) Som Bevits paa den overdaadigere Levemaade i Staderne kan det anfores, at Man har udregnet, at naar alle Franskmænd fortærede saamcget Kjod som Pariserne, saa vilde der efter et Aars Forlob hverken være Ore eller Ko i Frankrig. Paris's Jndvaanere udgjore V<> af Frankrings hele Folkemængde og de forbruge T'5 af Frankrigs aarlige Produktion.