Om Laugsvæsen og Næringsfrihed
med specielt hensyn til en Reform i den danske Lovgivning i denne Retning

108 lede, ligesom han ogsaa ofte kunde afgjsre en Deel af Beta- lingen med Naturprodukter. At alt det Anforte tilsammen ikke kan være af ubetydelig Indflydelse med Hensyn til Prisen paa mangeflags Gjenstande, vil enhver fljsnsvm Læser vistnok maatte indrømme. At de, der for nærværende Dieblkk drive Haand- værk paa Landet, ere fritagne for Næringsftat og ere færre Byrder underkastede, er et Moment, som ikke her kan komme i Betragtning, da naturiigviis Haandværksdrift paa Landet og Haandværksdrift i Kjøbstaederne maatte blive forholdsmæssige» de samme Byrder underkastede, naar det blev overladt til En- hver selv at bestemme hvor han vilde nedsætte sig og drive sin Næring, en Frihed, hvilken Man, som nærmere i 7de Afsnit skal blive omtalt, uden al Fare for deraf flydende Ulempe kunde tilstaae Publikum *). En Forhoielse i Produktionsomkostningerne bevirkes natur- *) Som andre gavnlige Sider ved en Bortfjernelse af de Grænd- sefljel, der gjore Kiobstad og Land til to lige over for hinanden staaende, skarpt adskilte, isolerede Elementer kan ogsaa anføres, at Livet paa Landet efter Mortalitetstabellernes Udviisning er langt sundere; at mange af de Næringsgrene, som for Dieblik- ket fordærver Luften i Stæderne, (hvilke Man for Tiden i Frank- rig med stor Strenghed forviser fra Byerne), da vilde blive drevne paa Landet; at Landhaandværkerne i Almindelighed an- vende deres opsparede Penge til at kjobe sig lidt Jord, og paa Grund heraf ikke ere saa udsatte for en yderlig Forarmelse naar det gaaer tilbage med Haandvcerkets Drift; samt at aldrende - Svende, hvem enten Mangel paa Midler dertil og Frygten for ikke at kunne udholve Concurrencen med Bpmesterne, afholde fra at nedsætte sig i Stæderne, eller hvem det paa Grund af deres Alder begynder at blive vanfleligt at faae Arbeide i Kjob- stcederne, kunde nedsætte sig paa Landet, hvor der i Almindelig- hed ikke gjsres saa store Fordringer til Haandvcrrkerne font i Kjobsterderne.