Om Laugsvæsen og Næringsfrihed
med specielt hensyn til en Reform i den danske Lovgivning i denne Retning

Ill ning, en Udrustning, o. a. bl., Prisen paa enkelte Gjen- stande stige, da kunne ikke paa eengang et storre Antal Svende gaae over til at blive Mestere, eller Arbeidere fra beslægtede Haandvcerk udfore enkelte Gjenstande henhorende til denne sig nu bedre tonnende Produktion, hvorved Prisen paa Grund af den forogede Concurrence da vilde falde; en Snedker for Ex. ikke forfærdige enkelte Gjenstande af det til Tommermandsprofes- slonen henhorende Arbeide, en Maler Lakerer-Arbeide eller For- gylder-Ardcide, en Tommermand Hiulmagerarbeide, Forarbeidere af Skind eller Metal ikke de forskjellkge Arbcider, der hore til de med disse Stoffers Forarbeidelse beskjæftigede Haandværk, eller hvilkenfomhelft Mand af den arbeidende Klasse det Haand- værksarbekde, hvis Udførelse kan læres paa en Uge eller to; thi Omkostningerne ved at faae Lov til at arbeide, (ved at tage nyt Borgerskab, og hvis der er Laug paa Haandværket, at indtrcede i samme), vilde opfluge et Aars Fortjeneste; og selv om der var Udsigt til at han i en tre til fire Aar kunde finde sit Udkomme ved den forandrede Beskjeftigelse, og han derfor vilde gjore denne Pengeopoffrelse, da kan han det ikke; thi han er tvungen til at aflægge Prove paa en Duelighed, af hvilken han ikke er i Besiddelse, men for hvilken han paa den anden Side ikke har nogen Anvendelse, og som den, der beskjeftkger ham ikke ændser, hvortil kommer, at han ogsaa ved at tage det nye Borgerskab og ved at indtræde i det nye Lang vilde tabe sin Ret til at udøve sin tidligere Haandtering, da Ingen maa have Borgerflab paa mere end een Næring. Ligesom Lovgkv- ningen om Stavnsbaandet bandt Bonden til den Plet, hvor han var fedt, saaledes binder den ikke mindre end hun uretfær- dige Lovgivning om Næringsvæsenet Haandvoerkeren indirecte saavel til den Beskjeftigelse, hvilken han eengang har valgt, som til det Sted, paa hvilket han har begyndt at udsve den,