Om Laugsvæsen og Næringsfrihed
med specielt hensyn til en Reform i den danske Lovgivning i denne Retning

112 uden Hensyn til em han har Lyst til samme, eller om han der- ved eller der paa Stedet kan finde sit Udkomme; uden Hensyn til om han forhungrer ved samme med Tilbud om Arbeide, som han ikke tor udfore, eller med Vished om, at han paa et an- det Sted vilde kunne sinde sit Udkomme. Naar Priserne paa en eller anden Gjenstand derfor af tilfældige Omstændigheder, som have forøget Efterspørgslerne ere stegne, da ville de saale- des blive paa deres Heide saalænge indtil Tilfældet bevirker, at Tilbudet atter kommer i et passende Forhold til Efter- sporgslen. Men foruden den Indskrænkning i den frie Concurrence, som bevkrkes ved Hindringerne mod Overgangen fra een Er- hvervsgreen til en anden, er Concurrencen ogsaa ved den be- staaende Lovgivning en vedvarende Indskrænkning underkastet. At enhver Betingelse, som sættes for Berettigelsen til at udove en Nærings Drift, virker derhen, er aabenbart; thi jo flere og jo haardere Betingelserne ere, desto Færre vil der give sig af med den paagjeldende Næringsgreen, hvorved Concurrence» vil ind- ssrænkes, og Vedkommende saaledes blive i Stand til at sætte Priserne hsiere. I Handelslaugene flat Enhver have tjent i 5, og ved Viintapperlauget i 7 Aar som Dreng, og i 3 Aar som Svend, inden han maa nedsætte sig som Jnteressent, uden Hensyn til om han kan godtgjore, at han er i Besiddelse af den lovbefalede Duelighed til Næringens Udførelse. Ved de andre Laug fordres vel ingen Drenge- og Svendeaac; men der fordres Svendestykke og Mesterstykke. Svendestykket bevirker, at Vedkommende er nsdt til at erhverve sig en Grad af Due- lighed, som han maassee ikke havde fornoden for at blive betalt for sit Arbeide som Medhjelper. Om Mesterstykket gjelder det ligeledes, at Vedkommende ved samme tvinges til at erhverve sig en Duelighed, for hvilken han maaflee ikke har Brug; det