Om Laugsvæsen og Næringsfrihed
med specielt hensyn til en Reform i den danske Lovgivning i denne Retning

Forste Afsnit. Om taugsvækenets Oprin-elt'e. ^Tllerede i Keiser Carl den Stores lombardiske Love finder Man Foreninger blandt Haandværkere omtalte, hvilke til den Tid forte Navnet Gildoniae eller Scholæ. Disse Foreninger eller Gilder bestode imidlertid ikke af Mænd, der breve een og samme Haandtering, men af alle Slags forffjellige Haandværkere, og deres Formaal synes kun at have bestaaet i Velgjorenhed og fromme Værker. I Tyd skla nd var Haandværkernes An- tal til den Tid kun saare ubetydeligt, da Huusmodrene og Tyendet forarbeidede de fleste af de til Næring, Klædning, Bo- pæl og Huusgeraad nødvendige Gjcnstande. Af Stæder var der ogsaa dengang kun nogle ganske enkelte, og forst efterat Keiser Henrik Fuglefænger i Aaret 919 havde ladet en Deel befæstede Byer opbygge til Bessyttelse mod barbariske Nationers Ind- fald, og for at befolke dem befalet alle frie Mænd enten selv at bosætte sig i samme eller at sende hver 9de eller 10de af deres Livegne derhen, begyndte Staderne, af Aarsager, som det ikke her er Stedet til at udvikle, betydeligen at tiltage i Tallet. Med Kjobstcederne forogedes ogsaa Haandværkernes Antal, og blandt samme synes de nysomtalte tidligere i Italien bestaaende Gilder strax at være blevne indso.te. At Mænd, der breve een og samme Nærinsvei, da Slæderne tiltog i Størrelse, lette- 1